Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Cashpoint
Spil her
Dato: 29. oktober, 2017 13:30
Kamp: Heidenheim - Nürnberg
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.35
Spilbar ned til: 2.22
Status: Tabt

Man sidder altid med livet i hænderne når man har penge på Nürnberg. Trods den fortjente placering to skridt fra toppen er det ikke på poleret bold og dirkefri defensiv, at Der Club indtil videre har gang i en god sæson. Tværtimod. Nürnberg spiller nærmest ren indianerbold hvor frit flydende adrenalin er en vigtigere komponent end stram taktisk organisation. Nürnberg har ikke holdt et clean sheet siden august. Alligevel vinder og vinder sydtyskerne. Formen må man bøje sig for, også selv om stimer aldrig varer ved, heller ikke i 2. BL.

Hvad form og stimer angår skiller Heidenheim sig negativt ud som et af rækkens dårligste hjemmehold. I lighed med Nürnbergs kampe bliver der også scoret flittigt når Heidenheim spiller – men som regel i sydtyskernes net. Vi skal tilbage til august for at finde den sidste hjemmekamp, hvor bayrerne *ikke* lukkede mindst to mål ind.

Der er ingen, der siger, at den tendens vil fortsætte, men for et så angrebslystent hold som Nürnberg kan Heidenheims hullede forsvar kun være gode nyheder. Man kan fsv. også argumentere tilsvarende på hjemmeholdets vejne, men her lægger jeg vægt på Nürnbergs gode form – ingen point sat til i oktober! – vs. Heidenheims dårlige ditto. Rent historisk er Nürnberg så afgjort det store hold, og hvad afstanden angår er Heidenheim ikke en særligt lang eller særligt svær (heller ikke historisk) udebanetur.

I den endelige analyse må vi leve med at sætte penge på et hullet forsvar og et hold, der kører på god stemning og hey-ho frem over isen snarere end på decideret klasseforskel. Det kan odds godt bære. Værdien er i min bog helt entydigt på udesejren.

Heidenheim har forwarden Dovedan og højrebacken Busch ude med skader men får midterforsvareren Wittek tilbage fra karantæne.
Hos Nürnberg er midterforsvareren Magreiter på vej tilbage fra en skade og bliver måske klar, i givet fald en markant styrkelse. Højreback Kammerbauer meldes skadet. Derudover begge hold en lille håndfuld mindre vigtige spillere ude med langtidsskader.

Liga: Tyskland 2. Bundesliga
Spilbar ned til: 2.22