Sportsgren: MMA/UFC
Udbyder: Danske Spil
Spil her
Dato: 8. maj, 2016 21:00
Kamp: Germaine de Randamie på KO, TKO eller diskvalifikation
Spiltype: Hvordan afgøres kampen?
Udfald: Germaine de Randamie på KO, TKO eller diskvalifikation
Odds: 2.75
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet

Jeg skal ikke påstå, at jeg er den ultimative MMA/UFC-ekspert, men jeg går hårdnakket efter et værdi-odds, om det så er UFC eller U21 bold i Tjekkiet LIVE. Og det her ligner unægtelig et særdeles interessant odds.

Anna “Panda” Elmose får efter nydelige 3-0-0 i MMA sin debut i UFC på udebane mod Germaine de Randamie, og det bliver noget af en opgave. Ejendomsmægleren fra Nørrebro i København (bliver kontrast-klichéen mere hard core?) har signet med UFC og skal i jomfruburet dyste mod den tidligere, trefoldige kick boxing-Verdensmester fra Utrecht. Og med mindre end en times kørsel fra hendes fødested til kamp-arenaen i Rotterdam må man sige, at de Randamie er alvorligt på hjemmebane.

Hollænderen er rangeret som nummer 14 i Bantamvægt-klassen med en 5-3 record, herunder 2-1 i UFC. Og før det havde hun 37 internationale kick boxing fights bag sig, alle vundet (!). Hun vurderes ikke overraskende som den kvinde i bantamvægt, der har de bedste kick boxing-skills.

Danske Spil synes at have kastet sig over MMA/UFC som indsatsområde og har odds på alle kampene ved stævnet i Rotterdam – og så har man iøvrigt på mmadk.dk lavet en glimrende Oddset TV Special-optakt til Elmoses første fight.

Der er ingen tvivl om, at den hårdtslående, danske Panda er en interessant signing for UFC – hun er smilende, men særdeles hårdtslående, hvilket hendes tre MMA-modstandere har måttet erfare. Jeg har set Elmoses tre kampe på Youtube, og hun er en indædt fighter og en potentiel publikum-darling. Men jeg synes, at Emma Delaney i kamp 1 gik meget hurtigt ned i 1. runde, selv om hun tydeligt blev ramt – jeg kan næsten høre publikum i London råbe “Glass jaw!” om det engelske håb, som da også er 0-4 i MMA.

Og så synes jeg at Aitek Emadi i kamp to så meget træt ud i anden runde, hvor det kun var et spørgsmål om tid, før hun gik ned som offer for Pandaens punches. Derimod en hård fight mod italienske Mara Romero Borella i kamp 3, hvor Elmose fik et super punch ind mod slutningen af 2. runde, som fik Borellas øjne til at sige “out cold”.

Men pointen er, at her skal Elmose op mod en modstand af en kaliber, hun ikke har været i nærheden af – på en markant større scene. Hun skal dyste mod en modstander med 3 UFC-kampe bag sig – de Randamie har vundet de to, men tabte til up-coming Amanda Nunes, og det var ikke den store skam at tabe til den brasilianske bulldog, som fik ranglede de Randamie ned på gulvet.

Men jeg tror ikke, at Elmose kan lave en “Nunes”, og det ser logisk set meget svært ud for det danske UFC-håb. Erfaring er meget væsentligt i UFC, og de Randamie vil desuden få solid støtte i Ahoy Rotterdam, hvor kampen har fået en endog meget flot placering på søndagens fight card – det er således kamp 10 af 12, og det ser jeg ikke som værende til Elmoses fordel – hun er bagud på rutine, og selv om hun på sin vis har alt at vinde, mens favoritten har alt at tabe, så er det bare ikke en scene, hun er vant til.

På det tekniske plan er begge piger hårdtslående på hver deres måde. Elmose går uforfærdet frem og slynger punches afsted, mens de Randamie er en mere kontrolleret kickboxer fra distancen af natur, selv om hun bestemt også kan gå i infight. Hollænderen har en klar fordel med større højde og rækkevidde – med sine 175 cm har hun 15 flere end Elmose – og hun vil derfor have fornuftige midler til at holde Elmose på afstand.

Den rød-hvide bolig-sælger har i interviews klart antydet, at hun skal gå efter at stoppe de Randamie før tid, og at “1 godt slag er nok” – for en pointsejr i hollænderens hjemland kan blive overordentlig svær at sikre. Og af natur er Elmose også en fighter, der søger en afgørelse før tid. Men jeg synes, at risikoen for danskeren – og dermed den interessante værdi rent bettingmæssigt – ligger i, at hun før eller senere er pisket frem for at søge åbningen – og det vil gøre hende sårbar over for de Randamies lange lemmer. Samtidig tror jeg, at Elmose får meget svært ved at få de Randamie ned på gulvet og i clinch. Og stående vil de Randamie have en klar fordel.

Og så skal man huske, at de Randamie har 14 af 37 sejre i sin kick-boxing karriere på knock-out (37,8%), ligesom hun har 2 af 5 MMA-sejre på KO (40% – vi lever lige med det spinkle statistiske grundlag). Jeg er faktisk omkring de 40% på, at hun vinder kampen på KO, TKO eller Diskvalifikation, og det kan være lidt konservativt sat – 2.75 nydeligt.

Bet365 har 1.90 på samme udfald, hvor man ovenikøbet får hollandsk sejr ved submission med som lille bonus (odds 17.00 hos Danske Spil), og det er lidt tankevækkende. Jeg aner en lille gave til spillerne fra Danske Spil her.

Jeg går med rutinen og hjemmebanen og ser en åbning udnyttet mod en stolt dansk Panda, der må gå frem med åben pande – men ned til sidst…