Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 25. juli, 2016 19:30
Kamp: GAIS - Varbergs BoiS
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Varberg (Asian 0)
Odds: 2.31
Spilbar ned til: 2.25
Status: Tabt

Sidste kamp i første runde i Superettan efter sommerpausen. Det er med andre ord et lille stykke tid siden de to hold sidst har været i aktion. Jeg mener, at odds er lidt prægede af de store forventninger, der var til GAIS da sæsonen gik i gang. Værdien peger imod Varberg, lidt længere nede ad vestkysten.

Ganske vist er GAIS ubesejrede hjemme på Nya Ullevi, og kun tre mål lukket ind i syv hjemmekampe vidner om høj defensiv klasse, om end 13-3 mål-kolonnen snyder lidt da GAIS gik 7-0* amok på bundholdet Ängelholm da de besøgte Göteborg tilbage i maj. Det var samtidigt makrellernes sidste sejr; GAIS har ikke vundet i deres sidste syv ligakampe nu, og selv om favoritrollen anerkendt tilhører hjemmeholdet, så mener jeg ikke, at odds-sætterne har taget fuld højde for GAIS’ dårlige form.

For så vidt form, så gik Varberg til sommerpause on a roll. Godt nok sluttede man af med 0-0 imod Trelleborg, endda hjemme, men sydskåningene er afgjort et hold, man skal regne med i år, og dette pointtab kom ovenpå fem sejre i rap, og samlet otte kampe i træk uden nederlag. Varbergs styrke er især defensiven, der er rækkens bedste. I den anden ende af banen scorer man kun godt ét mål per kamp, men modsat GAIS* er Varbergs mål godt distribueret. Med en sejr over GAIS vil Hallandsholdet komme op og bide topholdene i haserne.

I team news-afdelingen er der nogle argumenter imod det foreslåede spil. Varberg har i sommerpausens løb mistet Hosam Aish (returneret til Östersund efter udløbet låneaftale) og, hvad værre er, så er den norske midtbanespiller og delte topscorer Thomas Drage taget videre til andre græsgange. På plussiden har man hentet kantspilleren Kaland, der gjorde det fint for Hallandsholdet sidste år, tilbage fra Norge, ligesom en anden norsk midtbanespiller i form af Andreas Aalbu er kommet til, og endelig har man lånt backen Viktor Nilsson hos næsten-naboerne Elfsborg.

Der er også lidt ind-og-ud hos GAIS: Højrebacken James Sinclair har karantæne, Bragi Bergsson på midtbanen er ude med en skade, andenkeeper Johansson er i Rio med det svenske OL-landshold, interessant nok, og angriberen David Johannesson er taget til Öster på lån. På positivsiden er defensiv midtbane Dan Keat klar igen efter en langvarig skadespause.

Samlet team news, der går lidt imod det foreslåede spil, og hjemmefordelen skal være betydelig for et hold som GAIS, men med disse besværgelser til en side kan jeg ikke komme uden om snæver værdi i det lille langskud efter Varberg.

Liga: Superettan

Spilbar ned til: 2.25