Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 21. april, 2017 20:30
Kamp: FC Köln - Hoffenheim
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.30
Spilbar ned til: 2.22
Status: Tabt

Köln har bestemt haft en fin sæson frem til nu, men med tre nederlag i de sidste fire kampe kunne det godt se ud til, at gassen er ved at gå lidt af ballonen.

Hoffenheim har for deres part været ganske driftssikre på resultaterne, omend målscoren ofte har været sindssyg, f. eks. 5-3 imod Mönchengladbach i sidste runde. Hoffenheim sidder fortsat på den tredieplads, der giver adgang til næste sæsons Champions League, men da der kun er ét point ned til ivrigt jagtende Dortmund tror jeg ikke, at man vil stille sig tilfredse med kun et point imod kölnerne. Jeg tror, at Nagelsmanns tropper kommer med en mission om at vinde.

Köln er for deres part ved at glide ud af den europæiske turnering, som man med rimelighed kan sigte efter, nemlig EL, omend man ikke er håbløst ude af billedet, ikke en gang i tilfælde af nederlag til Hoffenheim. Gedebukkene lader til at have sluppet tidligere tiders galehus-image, men uroen er aldrig mere end et par dårlige resultater væk i domkirkebyen. Jeg tror, at Köln vil være lidt nemmere at ramme på moralen end udeholdet.

Ikke at jeg vil til at spekulere i et decideret sammenbrud hos kölnerne, men jeg kunne godt se kampens målscore udvikle sig eksplosivt og føringen skifte hænder undervejs. Hoffenheim har fremdeles et af Bundesligaens bedste angreb, og ingen af de to hold er kendetegnede ved en påfaldende tæt defensiv. I det omvendte opgør tilbage i december vandt Hoffenheim så sikkert som 4-0.

Köln må undvære venstreback Risse foruden et par mere marginale spillere; Hoffenheims eneste vigtige fravær er midterforsvarer Hübner, der har karantæne.

Liga: Tyskland 1. Bundesliga
Spilbar ned til: 2.22