Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 29. maj, 2016 17:00
Kamp: FC København-AGF
Spiltype: Asian handicap
Udfald: FCK -1.5
Odds: 2.48
Spilbar ned til: 2.30
Status: Tabt

Lad mig sige det med det samme – jeg tror, at GF får det meget svært i Parken i 33. spillerunde.

AGF var heldige i 2-1 sejren over OB. I anden halvleg var man alvorligt på hælene, og fynboerne fik gevaldige rum offensivt at boltre sig i – var det ikke for Danny Olsens fine sparketeknik, så var det ikke blevet til 3 point til Århus’ finest. Og jeg synes GF’erne så lidt trætte og slidte ud i anden halvleg – jeg synes ikke rigtig, man gad – og især forsvaret var både passivt og uorganiseret. Man mærkede nok i anden halvleg Elez’ fravær, og han er vist meget tvivlsom til opgøret på søndag efter udskiftningen i det 42. minut mod OB.

FCK kom tilbage på rette sæsonafslutning-spor med en 4-1 sejr i Esbjerg, hvor man viste solid kampgejst efter at være kommet bagud 0-1. Santander sprudlede, og ham ser jeg slutte fint af i Parken – han har været så klar i foråret, og med Cornelius skadet bør han få chancen igen. Og så siger fabelagtige og top-stabile Thomas Delaney farvel med sidste kamp for FC, og det gælder måske også Nicolai Jørgensen. Jeg ser dem være der i denne kamp, og de bliver sammen med Santander store mundfulde for AGF – for store i min bog.

Man kunne godt argumentere, at det er et klassisk “revenge spot” for GF efter Pokalfinalen, men arhh, jeg tror ikke man finder energien til en decideret hævn-vilje, og de hvide fans er der heller ikke til at opildne deres helte – de boykotter kampen.

Scenen er sat til en FC-opvisning på badedyrenes dag. 2,48 på mindst 2-måls-sejr til FC København er endog meget flot, og den spiller vi med kyshånd.