Sportsgren: Fodbold - Europa League
Udbyder: Unibet
Dato: 7. april, 2016 21:05
Kamp: Braga – Shakhtar Donetsk
Spiltype: 2.20
Udfald: Braga
Odds: -0.25
Spilbar ned til: 2.13
Status: Tabt

Man må endelig ikke undervurdere Shakhtar, der trods vinterens salg af profilen Teixeira alligevel er nået frem til knockout-rundernerne i EL. Men Braga er hjemmestærke, og ukrainerne er let svækkede i defensiven.

Braga kan ikke længere betegnes som new comers i Europa League. Dertil har Minho-holdet efterhånden været med i turneringen for mange gange. Som så mange andre portugisiske hold spiller Braga med et forsigtigt udgangspunkt hvilket nogle gange kan kaste nogle lidt blege resultater af sig, særligt på udebane. Men hjemmebanen Estadio AXA er et veritabelt fort. Det er kun helt undtagelsesvist, at Braga taber en betydende hjemmekamp. Vi skal således 2½ år tilbage i tiden for at finde arsenalisternes sidste EL-hjemmenederlag.

Shakhtar er stærke i den hjemlige liga og har heller ikke sneget sig frem til kvartfinalerne på en badebillet. Så stærke hold som Schalke 04 og Anderlecht er blevet eliminerede på ukrainernes vej gennem turneringen – og ganske bemærkelsesværdigt har ukrainerne også vist sig at være gode på udebane i EL, måske fordi man i snart lang tid har spillet sine hjemmekampe i Lvov langt væk fra den normale hjemmebane i Donetsk. Men i Braga møder man et hold, der måske i modsætning til førnævnte tyske og belgiske hold, alle deres andre kvaliteter ufortalte, bestemt ikke vil gå til opgaven med taktisk naivitet og frem-over-isen offensiv fodbold. Braga vil givetvis være meget fokuserede på at holde nullet for at sikre et godt udgangspunkt til returopgøret i Ukraine. Det gælder selvfølgelig også med modsat fortegn: Ukrainerne kan godt leve med uafgjort, subsidiært et lille nederlag, og så satse på at klare sagerne hjemme, for forskellen på Bragas præstationer ude hhv. hjemme er markant.

Braga har en horribel forhistorie imod ukrainske hold – blev f.eks. ekspederet med en samlet målscore på 0-5 da de var i gruppe med Shakhtar i Champions League tilbage i 2011/2012 – men siden da har man erhvervet sig langt mere europæisk rutine, og hvor Braga ikke kan siges at være involverede i topstriden i den hjemlige liga, så er ukrainerne nødt til at prioritere skarpt imellem den ukrainske liga og de europæiske kampe.

På team news-siden er der fravær hos begge hold. Shakhtar har fortsat underlagt Fred interne disciplinær sanktion og har desuden forsvareren Kucher i karantæne ligesom vensteback Azevedo er ude med en skade, samlet nok lidt værre fravær end Braga har idet portugiserne mangler offensivspillerne Rui Fonte og Crislan ligesom midtbane Luiz Carlos har karantæne, men det rammer først og fremmest Braga på bredden da pladserne i angrebet med stor sandsynlighed under alle omstændigheder ville gå til de to topscorere Stojiljkovic og Hassan, der begge er klar.

Afrundende mener jeg, at her er tale om et ret lige opgør, men hjemmefordelen er vægtigere, end odds pt. antyder, ikke mindst fordi dette kun er den første af to kampe. Af samme årsag ligger uafgjort ikke alt for langt væk hvorfor jeg vælger en lidt forsigtig -0,25-linie.

Liga: Europa League

Spilbar ned til: 2,13