Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 25. marts, 2014 0:00
Kamp: Dortmund - Schalke 04
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Schalke (Asian +1)
Odds: 2.1
Status: Vundet

Et vaskeægte lokalopgør i Ruhrdistriktet hvor der på den måde er ekstra meget på spil. Dette er en kamp, hvor Dortmund er gjort til rigtigt store favoritter, hvilket får mig til at kigge i den modsatte retning, da jeg ser opgøret som lige på rigtigt mange parametre.

FORM
Hjemmeholdet har døjet rigtigt meget med skader i 2014 og har derfor haft ret blandede resultater. Man har fået 12 point i de seneste seks kampe. Værd at bemærke er det, at holdet endnu ikke har vundet en hjemmekamp mod et andet hold i top-10 (ud af fem mulige). Dortmund har tabt de seneste to hjemmekampe mod Zenit og Gladbach. 
Schalke 04 har omvendt haft et rigtigt fornuftigt 2014, hvor man kun har tabt til Bayern og Real Madrid (stort hjemme) og spillet en enkelt uafgjort. Ellers har man fået fuldt udbytte i syv kampe i Bundesligaen. Schalke har haft blandede resultater på udebane.

FRAVÆR
Dortmund har Gundogan, Blaszykowski, Schmelzer, Subotic og Lars Bender ude, mens hurtigløberen Aubameyang er yderst tvivlsom. Holdet har dog flere stjerne på alle pladser, men holdets resultater har på ingen måde vidnet om stabilitet.
Schalke har Howedes, Aogo og Fuchs ude, hvilket svækker defensiven, især førstnævnte. Derimod har man Farfan og Santana tilbage efter skader, hvilket styrker holdet betydeligt. Uchida er tvivlsom. Også Schalke har spillere til at supplere fraværene.

MOTIVATION
Motivationen kan ikke fejle noget i nogen af lejrene. Lokalopgøret vil betyde liv på lægterne, og begge hold vil kæmpe, til blodet sprøjter, for at undgå et nederlag. Hvis man ser på stillingen, er der et points forskel på holdene, der kæmper om direkte kvalifikation til CL efter sommerferien. Alle ingredienserne til en tæt og højspændt affære er til stede. 
Af de seneste 10 kampe mellem de to hold har der maks. været et måls forskel på holdene i de seneste syv kampe, og Schalke har vundet fem, mens Dortmund har vundet fire.

KONKLUSION
I øjeblikket betaler Bet365 6,5 på en Schalke 04-sejr, hvilket jeg ser som helt hen i vejret. Dortmund er favoritter, men slet ikke i den størrelsesorden i min bog, især med deres svingene resultater. Jeg vælger dog en lidt mere konservativ tilgang til kampen end det rene 2-tal. I stedet anbefaler jeg kampen som Asian +1 til Schalke, hvor vi vinder, hvis kampen ender med X eller 2, mens vi får vores indskud tilbage, hvis Schalke skulle tabe med et enkelt mål. Bet365 betaler flotte 2.10 tilbage på dette udfald.
Dortmund – Schalke 04 (Schalke 04 Asian +1)