Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 22. oktober, 2017 14:30
Kamp: Club Brügge - Antwerpen
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 1.5 mål i 1. halvleg
Odds: 2.35
Spilbar ned til: 2.22
Status: Tabt

Statistik er kun sjældent en kilde til værdi når den ikke er understøttet af andre data og vurderinger – men i dette tilfælde er historien endog særdeles tung.

Club Brügge har endnu ikke spillet en ligahjemmekamp, der ikke har slået 1.5-linien ved halvleg. Man kan godt spekulere lidt i, hvad det skyldes. Blandt de mere banale årsagsforklaringer, som jeg vil holde mig til her, vil jeg påpege, at Brügges trup klart er gearet til deltagelse i Europa (som man forlængst er ude af), samt at den belgiske liga helt generelt tegner en offensiv, målsøgende stil, der ofte kommer til udtryk ved mange mål, og ofte også tidlige mål.

Det er lidt mere op-og-ned hvad Antwerpens målrige første halvlege angår – min fingertælling siger 2 af de sidste 5 ligakampe – men jeg har også i min vurdering inddraget, at oprykkerne fra Antwerpen har gang i en fin sæson, og at man med selvtilliden i orden næppe vil komme til Jan Breydel Stadion udelukkende for at forsvare det ene point, som man går på banen med. Brügge har medgivet rækkens bedste defensiv-statistik, men set med internationale briller er 9 mål lukket ind i 10 kampe faktisk ikke noget særligt, især ikke, når team news (se nedenfor) tælles med som en faktor.

Brügge er ikke belastede af midtuge-europæisk fodbold og kan derfor koncentrere sig fuldt og helt om ligaen hvor man ikke ryster på hånden. Mere end at gå ned i Club Brügges mange gevinster vil jeg i stedet bemærke, at topholdet meget ofte indkasserer mål i sine sejre. Tendensen overordnet, både for Belgien og for Club Brügge, er derfor på mange mål, men den almindelige 2.5 FT-linie er lige lavt nok betalt hvorfor jeg bevæger mig ud på dette dristigere væddemål. Jeg går nemlig ud fra, at det mest sandsynlige udfald er, at vi kun ser 0 eller 1 mål i første halvleg, mest i respekt for Antwerpens forholdsvist gode første halvlegs-defensiv, og så fordi ingen af holdene trods alt er piskede til at score i kampens første 45 minutter. Men rent taktisk tror jeg, at begge hold vil gå rimeligt frisk til opgaven – Brügge ønsker at bevare deres positive momentum, og for Antwerpen er denne kamp nærmest gratis qva deres udmærkede sæson frem til nu. Man har ikke påtrængende behov for points hvilket jeg tror vil stimulere en mere sorgløs approach til opgøret.

Club Brügge må undvære kanten Limbombe, der har karantæne, et lille minus for vores spil. Men man må også undvære midterforsvareren Poulain, der er skadet, og hans normale makker Denswil betegnes som tvivlsom; venstreback De Bock, der returnerer fra en skadespause kan ikke opveje denne svækkelse i den centrale defensiv. Hos Antwerpen er midterforsvareren Arslanagic ude med en skade.

Liga: Belgien Jupiler League
Spilbar ned til: 2.22