Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 24. september, 2017 18:00
Kamp: Charleroi - Club Brügge
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 2.5 mål
Odds: 2.05
Spilbar ned til: 2.00
Status: Vundet

Topkamp. Det kan synes hovedløst at foreslå, at Belgiens to bedste forsvar vil spille en målrig kamp imod hinanden, men til oddset kan spillet godt forsvares. Det er i mine øjne rent 50/50, om kampen ender målrigt eller -fattigt.

Mine kæledægger fra Charleroi er kommet fint fra land og selv om det måske ikke holder hele vejen skal man ikke tage fejl af ærgerrigheden hos wallonerne. Charleroi vil være mestre og har ikke tænkt sig at lægge sig ned selv om det er det veletablerede tophold fra Brügge, der kommer på besøg. Zebraerne slog ganske vist Brügge sidste år men har derudover et mangeårigt Brügge-kompleks.

Samtidigt er Brügge på ingen måde defensivt usårlige. Holdet fra middelalderbyen har kun holdt ét clean sheet (af 4 mulige) i sine ligaudekampe; tilsvarende har Charleroi lukket mål ind i sine sidste to hjemmekampe. Samtidigt har begge hold det offensive værktøj i orden – Brügge med topscorer Bonaventure, Charleroi uden en decideret forwardtype men derimod med målfarlige spillere i alle geledder, ofte kendetegnende for et tophold. Målene falder på flere forskellige måder.

Men i den samlede vurdering er det mest den taktiske aflæsning af kampen, der peger på, at vi godt kunne ende med et målrigt opgør: Begge hold vil gå efter de tre points hvorfor vi hele tiden vil se mindst ét af holdene jagte et mål.

Charleroi har højreback Marinos tvivlsom; hos Brügge er midterforsvareren Poulain fortsat ude med en skade.

Liga: Belgien Jupiler League
Spilbar ned til: 2.00