Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 14. januar, 2017 17:00
Kamp: CAN Vinder: Egypten
Spiltype: Turneringsvinder
Udfald: Egypten
Odds: 10.00
Spilbar ned til: 8.33
Status: Tabt

Et kortfattet tip, der har det lange lys på.

African Cup of Nations, forkortet CAN, sparkes i gang i den kommende weekend hvorfor spilstop også er angivet til kick-off for åbningskampen. Hvis ellers vores spil går godt skal vi dog ind i februar før vi har en afgørelse.

Det er slet ikke umuligt, at egypterne ryger ud før. Worst case kunne vi endda godt kigge på et exit allerede efter gruppespillet da Egypten klart er endt i den sværeste turneringshalvdel. Men qva egypternes store turneringsrutine kan jeg godt tilstå dem i hvert fald rimelige chancer for at komme videre fra deres gruppe (med Ghana, Mali og Uganda) og en so-so chance for at nå videre fra kvartfinalen imod ét af følgende hold: DR Congo, Cote d’Ivoïre, Marokko og Togo, og derefter kunne det godt være smooth sailing frem til finalen, skulle man nå så langt.

Egypterne har været nede i en lang og svær bølgedal rent resultatmæssigt. Har således ikke været med til de sidste 3 CAN i træk. Men historien er tung, og den fortæller os, at egypterne har vundet turneringen hele syv gange før. Under den snu og forsigtige Hector Cuper, der alle dage har været en god turnerings-coach, mener jeg, at faraonerne har ramt det rigtige mix af rutine og erfaring på den ene side – anfører og målmand El-Hadary er 43 år! – og spillere tæt på toppen af deres karriere på den anden, bedst personificeret ved Roma-forwarden Mohammed Salah.

For så vidt som vi kun tæller betydende kampe, så har Cuper kun tabt én af sine 10 kampe i spidsen for Egypten, og den gode start på VM-kvalifikationen med to sejre i lige så mange kampe kunne godt pege frem imod et godt CAN for nordafrikanerne.

Samlet skal man ikke tage fejl af, at vi er ude i et halvvildt langskud, der vil gå forbi i langt de fleste tilfælde. Men jeg tror, at Cupers defensive stil vil passe godt til turneringsformatet, og den hjemlige liga, som godt og vel halvdelen af den udtagne trup kommer fra må betegnes som den stærkeste i Afrika.

Liga: Afrika Cup of Nations

Spilbar ned til: 8.33