Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 21. juli, 2016 20:00
Kamp: Brøndby - Hibernian FC
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: Brøndby -1,5
Odds: 2.27
Spilbar ned til: 2.17
Status: Tabt

Okay, vi er ikke i afdelingen for vildt opfindsomme bets. Faktisk skal man mærke godt efter, om man nu også har taget de kølige værdibriller på når man igen-igen mener at have fundet værdi i, at et dansk hold vinder en europæisk kamp, ikke mindst når man har danske holds gennemgående ringe præstationer i internationale turneringer i frisk erindring.

Ikke desto mindre… Brøndby har gang i et spændende projekt under Zorniger med overfaldsfodbold a’la Dortmund. Spillerne styrter frem ad banen som aggressive bier. 4-0 demonteringen af Esbjerg var i mine helt neutrale øjne en meget overbevisende præstation. Jeg tror, at den voldsomt offensive stil vil være særligt forstyrrende for skotterne, der vil have brug for ro på bolden og periodisk lavere tempo for at komme til chancer. Bl. a. fordi kapitlet om lavere tempo ikke findes i Zornigers gameplan tror jeg ikke, at Brøndby vil løfte foden fra pedalen, heller ikke selv om de eventuelt måtte komme hurtigt foran. 1-0 er trods alt en lidt for snæver føring til, at man fra starten kan gå efter at fedte en uafgjort hjem, og det ellers ikke særligt forvænte hjemmepublikum forventer nok også et lidt mere underholdende udgangspunkt.

Hibernian hører hverken til Skotlands eller Europas elite – faktisk har Edinburgholdet ikke fået point i en europæisk udekamp i 10 år; den seneste udesejr faldt imod lettiske Ventspils i 2006 i Intertoto Cup’en. Den aktuelle udgave af Hibs er så langt fra den stærkest tænkelige: Holdet spiller i den næstbedste række – jeg bider gerne spids på, at genoprykning til SPL er markant højere prioriteret end et europæisk eventyr – og har, fraregnet sidste uges nederlag til BIFerne, overhovedet ingen europæisk erfaring.

Endelig er Brøndby kommet i gang med den hjemlige turnering hvor den skotske sæsonstart fortsat er nogle uger væk. Hibs er næppe helt færdige med deres sæsonforberedelser endnu. Brøndby er derimod fysisk godt oppe i gear – præsterede f.eks. et massivt løbepensum imod Esbjerg – hvilket bør varsle ilde for skotterne, for det eneste parameter, hvor de kunne forventes at være i nogenlunde øjenhøjde med BIFerne er netop fysikken.

Intet af dette betyder, at vi har med et penge-i-banken bet at gøre. Før eller siden vil Zorniger & co. løbe ind i modgang og nederlag. Måske er moralen endnu for skrøbelig til, at man kan klare et hurtigt mål imod, et rødt kort eller lignende? Helt bortset fra, at Brøndby jo snildt kan klare sig videre med en uafgjort. Det er mest fordi jeg vurderer, at Zornigers aggressive Borussia-stil potentielt vil gøre særligt ondt på et taktisk enstrenget hold som Hibernian, at jeg finder værdi i en dansk storsejr; Hibernian er ret beset røv og nøgler i international sammenhæng, og Brøndby er et hold i positiv fremdrift.

På team news siden får BIF Phiri med i truppen efter at han ikke kunne spille i den første kamp pga. visumproblemer; hos skotterne må manager Lennon se kampen fra tribunen da han blev bortvist fra bænken i kampen i sidste uge.

Liga: Europa League kvalifikation

Spilbar ned til: 2.17