Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 16. marts, 2017 19:00
Kamp: Besiktas - Olympiakos
Spiltype: Begge hold scorer?
Udfald: JA
Odds: 2.05
Spilbar ned til: 2.00
Status: Vundet

Sportingbet med 2,10 for samme spil. Odds er skredet lidt, men der er fortsat værdi at finde efter min vurdering, hvor det er rent fifty-fifty, om begge hold scorer eller ej.

Statistikken er til dels på vores side. Besiktas har lukket mål ind i deres sidste mange EL-kampe, og hvor det er lidt mere op-og-ned om begge hold har scoret eller ej i Olympiakos’ kampe så er grækerne tvunget frem ad banen med det halvmagre 1-1 resultat fra første møde, og det tyrkiske forsvar er for hullet til, at det kan dæmme op for grækerne, hvilket også er hovedårsagen til, at jeg finder odds på hjemmesejren uspillelige.

Nogle har villet udnævne dette til en art hadets kamp på grund af det anspændte forhold mellem de to lande. Det kunne give os masser af gule og røde kort, frispark og mange afbrydelser og derfor måske også få mål, men sådan ser jeg ikke på det. De to hold spillede venskabskampe i sommers, og derudover er flertallet af spillerne på begge hold legionærer langvejs fra.

Der er både skidt og kanel i team news. På plussiden får grækerne topscorer Seba tilbage fra en kortere skadespause, hvorimod midterforsvareren Bruno Viana er ude med en skade. Hos tyrkerne er midtbane Arslan ude med karantæne. På den anden side får Olympiakos målmand Kapino tilbage fra en længere skadespause – dog tvivlsomt, om han starter – og hos tyrkerne meldes Ryan Babel tvivlsom. Grækerne får midterforsvareren Botia tilbage fra en skadespause så vidt jeg kan se, men han er forholdsvist målfarlig hvorfor det ikke kun er til ulempe for vores spil. Jeg anser det ikke for en ulempe for BTS-spillet, at den formsvage Oscar Cardozo er blevet sat af hos Olympiakos.

Begge hold fører deres respektive ligaer – skægt nok begge med 54 points efter 24 kampe – og såvel Besiktas som Olympiakos har halvsvære udekampe på søndag. Men da dét regnskab står helt lige regner jeg det ikke for en faktor i hverken den ene eller den anden retning.

Med point og udebanemål behøver tyrkerne ikke vise noget og kunne måske mistænkes for blot at slå kampen i stykker og køre 0-0 hjem – men dels mener jeg, at grækerne trods alt er for gode til, at et sådant scenarie er sandsynligt, dels er jeg heller ikke sikker på, om de tyrkiske fans vil tillade henholdende spil i alle 90 minutter. I den samlede vurdering er det i min bog mindst lige så sandsynligt, at vi får begge hold på tavlen og dermed ok værdi i bwins odds.

Liga: Europa League

Spilbar ned til: 2.00