Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 17. april, 2016 17:00
Kamp: Belenenses - Academica
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.20
Spilbar ned til: 2.08
Status: Tabt

Ved første øjekast ser dette bet meget oplagt ud. Academica er med stor afstand primeraens dårligste udehold – usle 4 points efter 14 kampe på fremmed græs! – har tabt deres sidste tre ligakampe i træk og har også mange gange udvist en sælsom evne til at smide en føring væk og som oftest også tabe til sidst. Altsammen elementer, der taler for det foreslåede spil på sejr til Belenenses.

På den anden side har Academica en næsten lige så sælsom evne til at rage point til sig når det virkeligt gælder, de har i moderat grad team news på deres side, og måske vigtigst, så har Belenenses ikke det helt store at spille for – man ender med stor sandsynlighed et sted i midten af tabellen, langt væk fra såvel nedrykning som Europa, helt modsat Academica, der kæmper for livet i bunden af rækken. Endelig har Belenenses ikke slået Academica i umindelige tider. De to hold har spillet mange uafgjorte indbyrdes opgør ned gennem tiden.

Men jeg tror ikke, at Belenenses er gået på mental sommerferie endnu. Der er dog fem runder tilbage af turneringen, og modsat så mange andre portugisiske hold – her kunne man nævne Academica – så har Belem-holdet et hjemmepublikum, der skal tilfredsstilles.

Min aflæsning af denne kamp er dog mest taktisk. Belenenses kan godt lide at spille kontra-fodbold, men har samtidigt også en vis driftssikker rutine i at lave tre points hjemme imod hold, der ligger under dem i tabellen. Med så få runder tilbage af turneringen har Academica ikke rigtigt råd til blot at sigte efter det ene point som de ellers ofte plejer at gøre. Før eller siden må Coimbra-holdet frem på banen og potentielt også blotte sig, hvilket bør passe Belenenses helt fint. I tidligere sæsoner har Restelo været en udmærket hjemmebane. Chancen for, at de tre points ender i Belem er bestemt spilbar til markedets odds.

På team news-siden må Belenenses undvære midtbaneomdrejningspunktet Carlos Martins, et stort tab, ligesom man også mangler midterforsvarer Tonel, der er skadet. Academica får angriber Paciencia og offensiv midtbane Leandro Silva tilbage fra karantæne, to klare styrkelser, men har også midterforsvareren Iago i karantæne og højrekanten Ivanildo ude med en skade.

Liga: Portugal Primera

Spilbar ned til: 2.08