Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 26. juli, 2016 20:00
Kamp: BATE Borisov - Dundalk FC
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 1.45
Spilbar ned til: 1.38
Status: Vundet

3. kvalifikationsrunde til Champions League.

BATE indtræder i denne runde af kvalifikationen hvor Dundalk indtrådte runden før og kun opnåede adgang til denne runde via to gange uafgjort og reglen om udebanemål imod islandske Hafnafjordur. Det fortæller os måske lidt om den niveauforskel, som jeg mener at se her: BATE er snart sagt fast inventar i Champions League-gruppespillet hvorimod Dundalk aldrig har vundet en CL-kvalifikationskamp.

Det er to sejrsvante mandskaber, der mødes her. BATE har vundet det hviderussiske mesterskab i 9 år i træk og har sikker kurs imod det 10. hvor Dundalk har en lille håndfuld irske mesterskaber under bæltet men hørte til blandt de ringere hold i den bedste irske liga indtil ca. 2012.

Nu snød Dundalk mig i sidste uge hvor de klarede 2-2 på Island men jeg har fortsat intet problem med at finde værdi i spil imod irerne – deres trup, der næsten udelukkende er sammensat af hjemlige spillere, holder slet ikke samme klasse som BATE-mandskabet, der er sammensat af en god blanding hjemlige spillere (mange vil genkende Aleksander Hleb. Han er netop vendt tilbage til BATE for 3. gang i karrieren) tilføjet nogle talenter fra gamle sovjetiske republikker, især fra Baltikum. BATE har stor bevågenhed blandt europæiske topklubber pga. de gode resultater i internationale turneringer. Nogle spillere fra mindre lande bruger klubben som et springbræt til de store euroligaer.

Pudsigt nok mødte de to hold også hinanden i CL-kval’en sidste år. Her gik BATE videre via 2-1 hjemme og 0-0 ude – dog så vidt jeg kan forstå ikke så tætte opgør, som cifrene kunne antyde. Hviderusserne var i fuld kontrol hele vejen og er i almindelighed også nærmest uhyggeligt driftssikre i deres CL-kvalifikationskampe, hvor man så at sige aldrig ryster på hånden men altså heller ikke risikerer mere end nødvendigt. Af samme grund afstår jeg fra spil på handicapsejr og lignende og holder mig til den mere sikre rene hjemmesejr.

Samlet er oddset ikke alverden, men jeg mener at finde klasseforskel på de to mandskaber – BATE har stor rutine i at kvalificere sig til CL-gruppespillet hvor de utvivlsomt hårdt kæmpende irere slet ikke har klassen til at nå Europa, heller ikke i år.

Turnering: Champions League kvalifikation

Spilbar ned til: 1.38