Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 8. januar, 2018 18:30
Kamp: Apollon Smyrnis - Atromitos
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.39
Spilbar ned til: 2.32
Status: Vundet

Den græske superliga er kendetegnet ved få mål, få udesejre og en hel stribe dybt betændte derbies. Derfor skal spil på udesejre i denne liga overvejes ekstra grundigt. Men efter at have studeret de to hold i denne match-up nærmere er det ikke desto mindre det, jeg er ude i. Denne kamp er et lokalopgør, men der er så vidt jeg kan se ikke tale om et derby, og tilskuertallet vil formodentlig være lavt.

Atromitos’ sæson frem til nu har været påfaldende. Det mindre Athen-hold er således endnu bedre på udebane end man er på eget græs, og ikke kun imod svage modstandere. En tendens, der er endnu stærkere hvis vi medregner pokalkampe. Selv mægtige Olympiakos har Atromitos slået ude. Kun ét hold har man tabt til i ligasammenhæng, nemlig ultrahjemmestærke PAOK. Hjemme bliver det ofte kun til uafgjort, hvilket understreger Atromitos’ primære våben, nemlig omstillinger, der eksekveres med simple midler og en rapfodet offensiv hvor nok især egyptiske Warda skal fremhæves som en glimrende kontraspiller. Alle Wardas mål i såvel liga som pokal er blevet sat ind på udebane.

Formen er glimrende med fem sejre på stribe – der er ingen, der siger, at det vil fortsætte, og da dette er den første kamp efter en kort vinterpause er der en vis risiko for, at Atromitos har tabt noget momentum. Imidlertid kan man hævde det samme om oprykkerne fra Apollon Smyrnis, der godt nok fik 0-0 med hjem fra AEK i deres sidste outing for godt tre uger siden, men dels var det mere held end forstand (afslutningsstatistikken sagde 15-1, hjørnestatistikken 13-0), dels er opgaven en ganske anden her: Apollon skal selv frem og skabe kampen – præcis den type match-billede, som Atromitos lever af.

I det samlede billede er spillet på udesejren på ingen måde stensikkert. Man bør f.eks. bemærke, hvor lave odds man får for krydset. Men jeg vil hævde, at odds på 2-tallet ville have været anderledes lave, hvis lille Apollon havde været oppe imod et af de traditionelt store hold Olympiakos/PAOK/AEK, samt at odds-sætterne ikke har taget fornødent hensyn til, at Atromitos er et hold, der trives glimrende på udebane.

Apollon Smyrnis får midtbane Koné tilbage fra karantæne men må på den anden side se bort fra midtbane Juarez, der afsoner karantæne. Atromitos har midtbane Madson i karantæne men får forwarden Diguiny tilbage fra en dag i straffeboksen. Samlet stort set lige, og de par signings, som begge hold allerede har foretaget i transfervinduet rykker ikke billedet stort hverken den ene eller den anden vej.

Liga: Grækenland Superliga
Spilbar ned til: 2.32