Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 15. august, 2017 20:45
Kamp: APOEL - Slavia Prag
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.70
Spilbar ned til: 2.56
Status: Vundet

Ingen CL-kvalifikationsrunde uden et bet på vores trofaste gamle spilobjekt APOEL. Cyprioterne er nærmest i en klasse for sig selv når det handler om at stride sig igennem en lang kvalifikation (pga. Cyperns beskedne placering på UEFAs ranglister) og nå et europæisk gruppespil. En mission, der kun er mislykket én gang siden 2009.

Også i år ER gruppespillet sikret. Om det også bliver til Champions League er et mere åbent spørgsmål. Jeg vurderer Slavia Prag som et lidt bedre mandskab end cyprioterne. Men kun lidt. Vi skal tilbage til nullerne for at finde tjekkernes sidste europæiske run. APOEL har en klar fordel på rutine-barometeret. Slavia indtrådte i sidste kval.-runde og opnåede kun adgang til denne runde via en 1-0 hjemmesejr og et 1-2 udenederlag til et BATE-hold, der ikke er så stærkt som tidligere set. I en en-til-en sammenligning anser jeg APOEL som et bedre hold end BATE.

Den tjekkiske turnering er tre runder gammel og Slavia har lagt fint fra land. Til sammenligning starter den cypriotiske turnering først i den kommende weekend. APOEL tabte supercuppen til kryptonit-holdet Apollon (som FCM nok skal få deres hyr med) i sidste uge, men det lægger jeg ikke noget særligt i. APOELS fokus er klart på kampen mod tjekkerne, og hvad matchfitness angår så har cyprioterne lige så mange kampe i benene som tjekkerne qva den lange kvalifikation.

I den samlede vurdering anser jeg som angivet tjekkerne for at være det bedre hold. Men international rutine, returopgør og en temmeligt ond hjemmebane i Nicosia giver os tilsammen værdi på, at cyprioterne trækker det længste strå i dette første opgør.

APOEL har fortsat en lille stribe spillere ude med langtidsskader, men da de alle har været ude siden sæsonstart tillægger jeg det ikke særlig betydning. I forhold til sidste kval. kamp har APOEL de nye signings Poté (der erstatter den til FCK farne Sotirou) og den argentinske midtbanespiller Farias klar. Målmand Waterman formodes klar igen efter at han sad ude imod Apollon. Slavia Prag har mig bekendt ingen skader af betydning.

Liga: Champions League kvalifikation
Spilbar ned til: 2.56