Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 2. august, 2016 19:00
Kamp: APOEL Nicosia - Rosenborg
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 2,5 mål
Odds: 2.12
Spilbar ned til: 2.08
Status: Vundet

Et lidt anti-intuitivt bet, og det mest sandsynlige er da efter min (og markedets) vurdering da også, at vi vil få en målfattig match at se.

Men Nordicbets odds stikker lige tilpas over de runde 2,00 til, at værdien skal findes i, at vi får mindst tre mål at se i ordinær spilletid.

Det beror på en helt banal taktisk analyse af kampen. Med en 2-1 sejr til nordmændene i det første opgør står alt åbent i returen: APOEL skal bruge et mål for at komme videre; så snart det sker skal Rosenborg op at score på grund af reglen om udebanemål. Med andre ord vil vi konstant se mindst et af holdene jage et mål. Det betyder ikke, at vi får et hu-hej vilde dyr-opgør at se, men det betyder, at kampen først vil hvile hvis eller når det står 2-1 til cyprioterne.

APOEL vil givetvis gå til opgaven med en vis tålmodighed og først lukke helt op for sluserne længere henne i kampen – men så udtalt defensive er de cypriotiske mestre heller ikke. APOEL har i sommerpausen ansat dansk-spanske Thomas Christiansen som træner, hentet hos rivalerne AEK Larnaka hvor han stod for en relativt offensiv stil med målsøgende spil.

Der er fint statistisk belæg for dette spil. Rosenborg er et high-scoring hold, og Trondheim-mandskabets tre kampe i denne CL-kvalifikation er alle gået over (ofte langt over) den her valgte 2,5-linie. Modsvarende spillede APOEL ganske vist kun 0-0 ude imod walisiske New Saints, men det var undtagelsen. APOELs træningskampe under Christiansen, plus naturligvis kampen på Lerkendal i sidste uge, er ligeledes alle gået over de 2,5 mål.

Samlet anser jeg det som lidt mere sandsynligt, at kampen ender målfattigt med en over/under-vurdering på 48/52, men værdien er såre entydigt i retning af mindst tre mål i ordinær tid.

Rosenborg har fortsat visse problemer på målmandsposten idet de normale første- og andenmålmænd Alexander Hansen og André Hansen begge to er ude med skader, men erstatningen Kwarasey har gjort det udmærket, så det er ikke en svækkelse, der skal overdrives. APOEL har mig bekendt ingen skader.

Liga: Champions League kvalifikation

Spilbar ned til: 2.08