Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 9. marts, 2017 19:00
Kamp: APOEL – Anderlecht (specialspil)
Spiltype: Kortspil
Udfald: Over 5.5 kort i kampen
Odds: 2.04
Spilbar ned til: 2.00
Status: Vundet

Et spil, der er identisk med det tip, som jeg havde ude på APOELs sidste Euro League-hjemmekamp. Vi er igen ude i, at kampen kaster mindst 6 kort af sig.

5,5 er en lidt hård linie at stikke, men statistikken er på vores side i hvert fald så længe vi kigger på APOEL, der kun to gange er gået under de 5,5 uddelte kort, nemlig i de to kampe imod Olympiakos.

Anderlecht er kortklubbens pæne drenge med kun 30% af deres EL-kampe over de 5,5 kort, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg regner med, at cyprioterne vil trække flest kort. Derudover falder der flere kort i Anderlechts udekampe end der gør i deres kampe hjemme i Belgien.

Sidst jeg havde et tip oppe var oddset 2,10, men der er lidt at tage af ift. vurderingen og derfor fortsat lille værdi i 2,04. APOELs kamp imod Athletic Bilbao udløste hele 9 kort. Anderlecht er nok bedre end baskerne til ikke at lade sig provokere, men hvis ellers kampforløbet bliver som jeg forventer, så vil APOEL spille maksimalt op til en underdog-rolle, dvs. med hyppige frispark og andre kampafbrydelser, især hvis man er foran. Det er også fristende at forestille sig, at cyprioterne vil forsøge at tilspille sig et straffespark, og at der nemt kan falde et kort den ene eller den anden vej i sådan en situation.

APOEL må undvære deres topscorer Soteriou, der har karantæne (surprise!) men jeg mener ikke, at dette fravær vil få cyprioterne til at spille mere rent, nok nærmere tværtimod. Anderlecht har et par defensive fravær. Intet alvorligt eller uerstatteligt, men man kan spekulere i, at mindre rutinerede forsvarsspillere måske vil være mere tilbøjelige til at rage kort til sig, især når missionen for belgierne nok først og fremmest er ikke at tabe.

Kampens dommer er portugisiske Manuel de Sousa, der ikke er en mand, der stanger så mange kort ud endda, men den sidste EL-kamp, han dømte – Tottenham – Gent i sidste måned – stak lidt af med hele 10 gule og et enkelt rødt, og det imellem to ellers forholdsvist rent spillende mandskaber. Hvis denne kamp kan ramme et lignende tændingsniveau kan der nemt være mange kort i luften igen.

Liga: Europa League

Spilbar ned til: 2.00