Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 10. september, 2016 14:30
Kamp: Amkar Perm - Tom Tomsk
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.15
Spilbar ned til: 2.08
Status: Vundet

6. runde i Vitskaya’en imellem to godt matchede mandskaber:

Amkar Perm er kommet godt fra start og har kun registreret ét eneste nederlag indtil videre i sæsonen, nemlig i sidste rundes 0-3 udebanesnitter imod Zenit. Hjemme i Perm har man gjort rent bord med samlet 3-0 i to hjemmekampe, tegn på, at ‘ammoniak og karbid’ – russerne kan bare et eller andet med usexede holdnavne – er ved at bryde ud af klichéen som et defensivt og kedeligt spillende hold og nu er gode nok til selv at præge deres kampe.

Modsvarende er sæsonen indtil videre gået nogenlunde okay for oprykkerne fra Tomsk, men der er markant forskel på resultaterne ude hhv. hjemme som man næsten kan forvente sig af et hold, der kommer fra Sibirien, adskillige tusinde kilometer borte fra de øvrige RPL-holds hjemmebaner.

Tomsk er svage på udebane hvor man kun har sat ét point ind på kontoen i tre forsøg – men det var også imod Lokomotiv Moskva, sædvanligvis et stærkt hold, hvor man kom igen fra 0-2 og fik reddet 2-2 med hjem. Det peger lidt henad, at Tomsk fortsætter den stil, der gav dem oprykning sidste sæson, nemlig med stor fokus på omstillinger med udgangspunkt især i hurtigt spil over kanterne. Det slipper de næppe afsted med imod det godt organiserede Amkar-hold.

Til Tomsks forsvar skal det påpeges, at de har været oppe imod gode modstandere frem til nu hvor de mest har mødt hold fra toppen af sidste sæsons tabel. Jeg tror, at det vil vende på et tidspunkt for sibirerne – men måske først i en kamp, hvor de er store underhunde, og det er de ikke her.

På team news siden må Tomsk undvære den målfarlige kantspiller Pugin, der har karantæne, et stort savn. Amkar har alle mand klar.

Liga: Rusland RPL

Spilbar ned til: 2.08