Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 15. oktober, 2016 13:30
Kamp: Amkar Perm - Lokomotiv Moskva
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Amkar (Asian 0)
Odds: 2.08
Spilbar ned til: 1.95
Status: Annulleret

Vi er efterhånden nået 1/3 ind i den russiske turnering, og ikke alene er Amkar Perm ubesejrede på hjemmebane, de har heller ikke lukket liga-mål ind på hjemmebane endnu. Provinsklubben, der har hjemme øst for Ural langt fra de fleste andre RPL-hjemmebaner, har gang i en fin sæson hvor man ellers normalt plejer at ende i nærheden af tabellens bund.

Ganske modsat for Lokomotiv Moskva, der endnu ikke rigtigt har levet op til de større forventninger, der som regel er til hold fra hovedstaden. Jernbanemændene har haft en kaotisk optakt til sæsonen – det har russiske klubber tit – med bl.a. et mislykket transfervindue og ballade på direktionsgangene. Det brede fodboldpublikum, herunder også den bettende del af det, har det ofte med at overvurdere Moskva-holdene. Heri skal årsagen til, at der er værdi på Amkar søges. Der er ellers rigeligt med eksempler tilbage i tiden. Sidste sæson rykkede Dynamo ned, sæsonen før var det Torpedo. FFP og den almindelige krise har ramt de ofte storsatsende hovedstadsklubber hårdt hvor provinsklubber, der hviler mere i sig selv rent økonomisk nogle gange klarer sig bedre.

Amkar er et hold, der spiller med udgangspunkt i en solid defensiv og står godt på banen. Af samme årsag er det ikke altid, man kan få hul på bylden imod hold, der graver sig ned og er tilfredse med et enkelt point. F.eks. fik man kun 0-0 hjemme imod Samara i sidste hjemmekamp, og i sidste udekamp måtte man nøjes med 1-1 imod Ufa, et andet provinshold, der klarer sig bedre end ventet i den igangværende sæson.

Men Lokomotiv, der kun har én sejr ud af ni mulige, må forventes at komme til Perm efter alle tre points, et scenarie, der bør passe Amkar fint. Der er slet ikke tvivl om, at Lokomotiv er et bedre hold end Amkar, men Moskvaholdet har ikke formået at forløse potentialet til resultater på banen. Ikke endnu, i hvert fald. Jeg vil gerne være med til, at Lokomotiv skal være favoritter, men ikke i så høj grad, som markedet sætter dem til. Værdien er helt entydigt på Amkar.

På team news-siden er der tvivl om Amkars normale førstemålmand Selikhov bliver klar, potentielt dårligt for vores bet, men erstatningen Khomich, der tidligere har stået for bl.a. Spartak Moska, er en udmærket erstatning. Derudover har Amkar mig bekendt ingen skader. Lokomotiv må undvære midtbane Tarasov og forwarden Portnyagin men har midbane Denisov klar igen efter en skadespause.

Liga: Rusland RPL

Spilbar ned til: 1.95