Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet25
Spil her
Dato: 10. maj, 2016 15:00
Kamp: Altyn Asyr - Al Hidd
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.25
Spilbar ned til: 2.04
Status: Tabt

afcc

Vi skal til sidste runde i gruppespillet i gruppe A i den upåagtede AFC Cup, der bedst kan beskrives som den asiatiske udgave af den mere velkendte Europa League. Mange bookmakere forbigår denne turnering i tavshed og udbyder ikke odds – hvilket er en skam, for der kan være gode værdi-spots også i mere ukendte turneringer. Bet25 er dog ude med et spiseligt odds, og ellers gælder det om at være vaks ved havelågen – der vil nok komme flere bookmakere ud med odds når vi nærmer os kampstart.

Situationen i gruppe A er den, at Al Ahed fra Libanon er sikre på at gå videre til turneringens næste runde hvor Al Hidd skal håbe på, at Al Wahed slår ovennævnte Al Ahed i den anden gruppekamp, der afvikles samtidigt. Altyn Asyr, derimod, har skæbnen i egne hænder, men det kræver en sejr over Al Hidd. Dette udfald påstår jeg indeholder værdi, og det uden at jeg kan påstå at have noget særligt kendskab til de nationale ligaer i Turkmenistan og Bahrain.

Altyn Asyr kan påberåbe sig en betydelig hjemmefordel, også bedre, end odds for øjeblikket udtrykker. Det er meget sjældent, at Altyn Asyr forlader det kunstgræsbelagte Ashgabat Stadium som tabere – og selv om præstationerne i AFC Cup ikke har været helt overbevisende er man også ubesejrede på hjemmebane i denne turnering. Modsvarende er Al Hidd et powerhouse i den nationale bahrainske turnering, men på udebane halter det mere, i hvert fald i international (det vil i denne sammenhæng sige AFC Cup) sammenhæng. Det skyldes nok så meget, at afstandene imellem hjemmebaner i denne turnering oftest skal måles i tusindvis af kilometer – Bahrain til Ashgabat er en smuttur på knap 2500 km – og at rejserne til udekampe i AFC Cup’en derfor er så anstrengende, at regionens hold er nødt til at vælge, om man vil satse på den hjemlige turnering eller om man vil gå efter succes i denne regionale turnering. For Al Hidd forekommer det at være hjemlig succes, som man går efter.

Og her finder vi det andet argument for spillet på turkmenerne. Altyn Asyr spillede senest i den hjemlige turnering for en uge siden og har i øvrigt så vidt jeg kan se nydt godt af at få udsat deres kampe i den hjemlige turnering for at kunne forberede sig optimalt til AFC Cup-kampene, som man synes at satse på at få succes i. I kontrast hertil spillede Al Hidd i deres hjemlige turnering fredag – en 5-0 nedsabling af Busaiteen, der samtidigt også sikrede Al Hidd mesterskabet, så vidt jeg kan se klubbens første nogensinde. Og uden at jeg vil beskylde Al Hidd-spillerne for at være bagstive eller det, der ligner, så vurderer jeg, at Bahrain-holdet allerede har nået sæsonens mål og ikke vil (eller kan) satse alverden på at nå videre i AFC Cup’en, hvor man under alle omstændigheder er afhængige af et andet resultat for at nå videre. I betinget form giver jeg derfor Altyn Asyr motivations-fordelen; med hjemmefordel smidt oven i er der værdi i, at de tre points forbliver i Turkmenistan.

Turnering: AFC Cup

Spilbar ned til: 2.04