Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet25
Spil her
Dato: 7. september, 2017 20:00
Kamp: Alcorcón - Cultural Leonesa
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.25
Spilbar ned til: 2.15
Status: Tabt

Copa del Rey, 2. runde.

Jeg er ikke ude efter Leonesa fordi de er oprykkere eller fordi jeg i udpræget grad anser Alcorcón for at være et bedre hold. Ganske vist har holdet fra Madrids forstæder mere eller mindre permanent adresse i segunda’en, i lighed med så mange andre hold fra hovedstadens opland, men sidste sæson var det ved at gå galt. Man reddede kun livet via en pæn hjemmestatistik og et godt forsvar. Og i hvert fald forsvaret er fortsat Alcorcóns styrke. Efter tre runder i segunda’en har man endnu ikke lukket mål ind.

Derimod finder jeg anledning til at spille imod Leonesa fordi deres udmærkede record på to sejre og ét nederlag efter tre runders segunda i høj grad er udtryk for, at Leon-holdet har haft marginalerne på deres side. I sidste runde slog Leonesa Sevilla B, endda ude, med 2-1, og det var efter at have været nede med 0-1. Runden før slog man Osasuna med 2-1 hjemme efter ellers at have været bagud med 0-1 i det meste af kampen. I begge kampe faldt alle Leonesas mål meget sent.

Det er meget muligt, at Leonesas gode resultater fortsætter imod Alcorcóns betonforsvar, men jeg læser mere Leon-holdets resultater frem til nu som udtryk for positiv varians og et held, der næppe vil vare ved. Sekundært kan man tilføje, at Leonesa ikke har de store pokaltraditioner – modsat Alcorcón, der nåede kvartfinalerne sidste sæson – og måske som oprykkere ikke vil prioritere pokalen alt for højt.

Endeligt er der den fabelbelagte pokalfaktor – truprotation, som iflg. den af og til lidt vidtløftige spanske sportspresse er et tema især hos Leonesa. Det er ikke en faktor, som skal overdrives – marginalspillere kan formodes at ville gøre deres bedste i håbet om at erobre en stamplads på holdet – og så er der selvfølgelig muligheden for, at ‘vores’ hold også vil rotere spillere. Men hvis der skal eksperimenteres med trup og taktik, så har vi lov at håbe på, at Leonesa nok ser denne kamp som mere gratis end hjemmeholdet, der trods alt har visse pokaltraditioner at se tilbage på samt et loyalt hjemmepublikum, der forventer en god præstation.

Cultural Leonesa savner backen Bastos (han scorede imod Sevilla B) og midtbane Diaz er sandsynligvis også ude. Alcorcón har mig bekendt ingen skader.

Liga: Spanien Copa del Rey
Spilbar ned til: 2.15