Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 23. juli, 2016 17:00
Kamp: Åtvidaberg - Ljungskile
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Åtvid. -0.5
Odds: 2.17
Spilbar ned til: 2.00
Status: Vundet

Første runde i Superettan efter en godt tre uger lang sommerpause.

Ljungskile sluttede halvsæsonen godt af med en fin 1-0 hjemmesejr over Göteborgholdet fra GAIS. Kampens enlige scoring var signeret Hannes Stiller – angrebsveteranen med en fortid hos bl.a. IFK Göteborg, der udover at være et af Ljungskiles bedste kort i offensiven også er assisterende træner.

Personligt anser jeg Ljungskiles sejr over GAIS for at være den direkte årsag til, at odds på Åtvid er spilbare. GAIS er sammen med Syrianska og netop Ljungskile Superettans dårligste udehold – faktisk kan man argumentere for, at Uddevalla-holdet er dårligere end Syrianska og GAIS, for hvor de to førstnævnte har 4 uafgjorte og 4 nederlag i otte udekampe hver, så har Ljungskile én udesejr (imod ellers stærke Värnamo tilbage i april) samt én udebaneuafgjort (imod Degerfors) Uddevallaholdets øvrige fem optrædener på fremmed græs er alle resulteret i nederlag.

Åtvidaberg, der rykkede ud fra Allsvenskan sidste år, er ikke helt stabile nok til at være med i topstriden men sæsonen er endnu tilpas ung til, at man godt kan nå at melde sig ind i oprykningskampen igen. Kopparvallen plejer at være en udmærket hjemmebane – om end ikke ligefrem et uindtageligt fort, dertil lukker man for mange mål ind – selv om kunstgræsoverfladen ikke bør volde Ljungskile problemer da man selv spiller sine hjemmekampe på et lignende underlag.

Åtvidabergs sidste kamp før sommerpausen endte med et 0-1 hjemmenederlag til midterholdet Frej – en skuffelse, men beskrivende for en sæson, hvor der indtil videre har været lidt for mange pointtab. Spiller for spiller vurderer jeg Åtvidaberg til at være et noget bedre hold end Ljungskile, og når vi tilføjer hjemmefordel samt team news (se nedenfor) så har vi fat i et solidt værdibet i forhold til markedets odds – der er naturligvis intet, der er sikkert i fodbold, og da slet ikke i Superettan, men i dette tilfælde kan jeg godt svinge mig helt op på 50% chance for hjemmesejr.

Åtvidaberg har fortsat et par marginalspillere ude med langtidsskader og har desuden afhændet defensiv midtbane Albornoz i sommerpausen, samlet ikke det vilde på team news. Men Ljungskile må se bort fra ovennævnte Hannes Stiller, der er ude med en hofteskade, kantspilleren Eliassi er taget til Oscarshamn i sommerpausen, og endelig meldes topscorer Nilsen tvivlsom med en skade – særligt sidstnævnte er i givet fald et alvorligt fravær, for Ljungskile er i forvejen tynde i toppen – tre udebanemål i syv udekampe er rækkens dårligste offensiv-facit – med én vigtig angriber helt sikkert ude og yderligere én tvivlsom så begynder det at se lidt svært ud for Bohuslänholdet.

Liga: Superettan

Spilbar ned til: 2.00