Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 24. november, 2016 21:05
Kamp: Genk – Rapid Wien
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.25
Spilbar ned til: 2.12
Status: Vundet

5. runde i Europa Leagues gruppe F og i min bog et såre oplagt bet. Genk er i lighed med de fleste andre belgiske hold et udpræget hjemmehold hvilket understreges af, at belgierne har vundet begge hjemmekampe i gruppen hvor østrigerne tilsvarende kun har hentet ét udebanepoint i form af en stinkende heldig 2-2er imod Sassuolo. Derudover er gruppen jævnbyrdig og dertil også ganske målrig. Man kunne godt kaste sig ud i noget begge hold scorer og Genk vinder/over 2,5 (eller endda højere)/BTS og lignende, men jeg er bettingmæssigt konservativ og napper i stedet et rent ettal.

Genk har intet givet væk på eget græs siden september og er i jævnt udmærket form. Østrigernes form er også okay men beskriver en nedadgående kurve. I den første kamp efter landskamppausen måtte man bukke under med 1-2 ude imod RB Salzburg, der i øvrigt ikke er, hvad de har været. Det østrigske forsvar er bestemt til at tale med, og det er en lille faktor i Genks favør, at Rapid har haft en dag mindre at hvile i.

I sidste runde spillede Genk 3-5 ude imod Athletic Bilbao i en vanvittig kamp. Det kan godt synes sindssygt at anbefale, at man sætter penge på et hold, der lukkede så mange mål ind i deres sidste EL-kamp, men 3 af baskernes 5 mål blev sat ind på straffe, og belgierne spillede i mine 100% neutrale øjne en udmærket kamp som de havde stor ære af – og så er Bilbao i lighed med Genk også et hold, der laver langt hovedparten af sine points hjemme.

Østrigerne skal hverken afskrives eller undervurderes. Rapid vandt det omvendte opgør tilbage i september med 3-2, trives givetvis fint med en rolle som underdogs, og har førhen hentet sejre hjem fra så vanskelige udebaner som Minsk og Plzen, men er som angivet gennemgående ikke specielt udestærke.

Odds på Genk er i skrivende stund (torsdag tidlig morgen) svagt stigende hvilket utvivlsomt skyldes, at der har været tvivl om belgiernes målmand Bizot, der pådrog sig en albueskade til træning tirsdag. Men hvis Genks hjemmeside står til troende er han ‘næsten helt sikkert’ klar; derudover savner Genk kun den finske back Uronen, men han har været ude længe. Rapid må se bort fra midtbanefolkene Schwab og Murg; navnligt sidstnævntes fravær, der er nyt i forhold til sidste kamp, er til fordel for vores spil.

Liga: Europa League

Spilbar ned til: 2.12