Der er ikke nogen vej udenom. Money management er ganske enkelt alfa og omega for, om du får overskud i betting på den lange bane. Adskillige særdeles talentfulde og dygtige spillere har knækket nakken, fordi de ikke var dygtige nok til denne disciplin, så det handler om at sætte sig godt ind i denne del.
Som navnet i sagens natur antyder, så handler det om hvordan du forvalter den pulje af penge, som du har sat af til sportsbetting. Og ikke mindst, at du hele tiden er klar i hovedet og ikke lader dig påvirke af, om det går godt eller dårligt.
Det lyder såre simpelt, men det er pokkers svært – både at holde benene på jorden, når det går godt og ikke lade sig rive med og satse ude af rullen, men ikke mindst, når man rammer de dårlige perioder, og væddemål falder af på stribe.
Først og fremmest handler det om at gøre sig klart, hvilken type spiller man er. For der er flere forskellige måder at drive money management på, hvor mange ser meget flotte ud rent teoretisk, men også kun er det teoretisk, hvis den ikke passer til den måde, som du spiller på.
En af de mest brugte metoder til at regne den rigtige indsats ud i forhold i værdien af spillet og risikoen ved spillet er Kelly-metoden. Herunder har vi i øvrigt limet den mest optimale formel ind – præsenteret af Rasmus Dalsgaard fra Betxpert. Der er dog mange problemer forbundet med den i praksis, for der er nemlig ret så mange ting, der spiller ind i “den virkelige verden”.
Derfor er nøglen til succes at få fastslået, hvilken type spiller er du. Hvor god er du i modgang, hvad er dine spidskompetencer, og har du det bedst med at spille en masse spil med mere eller mindre værdi, eller vil du hellere spille færre spil med større værdi?
Et langt liv med betting har lært, at det er vigtigere, at du vælger en bankroll management, hvor du hele tiden føler dig i din “comfort zone”, men at du samtidig overholder de mest gængse regler.
Du skal altså gøre dig følgende klart:
1) Hvor følsom er jeg over for tab? Kan jeg tænke helt klart efter et downswing og modsat ikke lade mig rive med af et upswing? Er svaret her, at det er du nok egentlig – og her skal du være helt ærlig – skal du vælge et meget konservativt bankroll management.
2) Hvor ofte sætter jeg spil? Det er der nemlig meget stor forskel på – nogle professionelle spillere kan sagtens have langt over 2.000 spil på et år, mens andre har betydeligt færre. Det siger sig selv, at hvis du har mange spil, er du igen nødt til at være en smule mere konservativ, for din bankroll vil i så fald kunne komme ud for nogle gevaldige udsving og det kan blive svært at få optimeret sine penge korrekt.
3) I hvilke rækker er jeg i stand til at spotte værdi? Hvis du eksempelvis kun spiller i perifere rækker, vil du meget hurtigt enten ramme den mur, at du ikke kan få penge nok ud i forhold til hvad du gerne vil, eller er blevet limiteret hos forskellige bookmakere.
4) Hvor meget har jeg råd til at tabe? Sæt et beløb af, som du har råd til at tabe, og vurdér så ud fra det, hvor meget du skal satse pr. væddemål.
Så meget skal du satse i følge matematikken
Indsats-udregning:
Gang chancen med risikofaktoren og betvaluen; så ved du hvor stor en andel af din kapital/rulle du skal satse (husk at udregne din kapital før hvert enkelt spil).
Formel: f = p * r * b
Faktorer:
f: Indsats (andel af kapital)
p: chancevurdering
r: risikofaktor (mellem 0 og 1. Bør ikke være højere end 0,05 – dvs 5 % af kapitalen)
b: betvalue
Eksempel:
Kapital: 10.000 kr
Chancevurdering: 60%
Risikofaktor: 0,02
Betvalue: 105% (odds 1,75)
Udregning:
0,6 * 0,02 * 105 = 1,26
Indsats: 1,26%: 126 kr
Bemærk:
Risikofaktoren bestemmer hvor meget man maksimalt kan tabe på et spil. Risikofaktorens størrelse afhænger af det personlige temperament – dvs hvor aggressivt man ønsker at spille – og af hvor sikker man føler sig på sin chancevurdering i det konkrete spil. Jo større risikofaktor, jo større vil udsvingene i kapitalen være. De fleste vil nok have glæde af en risikofaktor på 0,02-0,05. Indsatsen bør ikke overstige risikofaktoren.
Kilde til “Så meget skal du satse i følge matematikken”: www.betxpert.com/artikel/saa-meget-skal-du-satse