Til dette års Tour de France vil optakterne være delt op i tre, favoritterne, outsiderne og jokerne. Den første har fokus på favoritterne.
Thomas har i år kun haft et mål for øje, og det er Touren. Han vandt overlegent i fjord, men har i denne sæson ikke været specielt dominerende. En 3. plads i Romandiet Rundt i starten af maj tydede alligevel på, at formen var på godt på vej, men han måtte i Schweiz Rundt udgå efter et styrt, hvor han dog ikke kom synderligt til skade. Modsat mange andre år, så har Team INEOS to kaptajner denne gang og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at fungere, da de begge er favoritter til at vinde løbet. Thomas er dog noget mere habil på sin enkeltstartcykel end Bernal, og han vil derfor på 13. etape have et bedre udgangspunkt og end holdkammeraten. Sidder han højere i det samlede klassement, hvilket jeg går ud fra, så må han på nuværende tidspunkt være holdets kaptajn indtil han begynder at vise svaghedstegn. Han kan glæde sig over, at løbet først bliver afgjort i anden og tredje uge, da han naturligvis er sat en smule tilbage af styrtet i Schweiz.
Bernal har modsat sin medkaptajn kørt godt det meste af året. Uheldigvis styrtede han inden Giroen, som var hans store mål, men har siden fundet formen igen og er nu bookmakernes favorit til at vinde. I en alder af blot 22 år har han vist eminente klatreevner og god sans for sidevindskørsel, hvilket INEOS demonstrerede i Paris-Nice. Senest var han ganske dominerende i Schweiz Rundt, hvor modstanden dog ikke er i nærheden af at være det samme som i Touren. Han agerede hjælper sidste år, hvor man allerede her kunne se, at han allerede her er en klasserytter og en mand, der lige nu ligner en mange-vindende Grand Tour vinder. Han er muligvis en tand bedre end Thomas i bjergene, men det mangler han derimod på enkeltstarten, hvor han vil tabe lidt tid. Han har også udtalt, at han ingen problemer vil have med, at køre kun for Thomas, men jeg tvivler dog stærkt på, at han på noget tidspunkt vil vente på Thomas i år, hvis det skulle blive tilfældet.
En ting er dog sikkert ved INEOS, og det er, at de vil køre den samme vanlige stil, hvor stærke hjælperyttere som Kwiatkowski og Wout Poels vil vise deres værd endnu en gang.
Fuglsang er en rytter vi ofte taler højt om. Det gør man igen i år, men det ser dog også bedre ud end nogensinde før. Han er, i min klaphat-optik, den bedste rytter i år. Han har noget et helt nyt niveau med samlet sejr i Andulicia og Dauphine samt hans flotte magtdemonstration i Liege-Bastogne-Liege. Astana plejer til disse løb at have det stærkeste hold, hvilket de ikke vil have til Touren. Hans stærkeste hjælper, Bilbao, vil være den eneste, der kan hjælpe ham til sidst i de hårdeste bjergetaper, hvor Bernal og Thomas vil have langt flere hjælpere. Han lader dog til at være blevet en bedre enkeltstartrytter også, men han vil tabe yderligere tid på holdtidskørselen og ikke kun den individuelle. Han bør sigte efter en top 3, men der er mange gode bud om podiet og hans historik i tre uger lange løb er ikke på niveau med det, som han kan i de ugentlige.
Yates har også været rigtig flot kørende i år. Andenplads i Tirreno-Adriatico og Katalonien, og han har klatret bedre på lange stigninger end forgående år. Ligesom Jakob, så har han også forbedret sig på enkelstarten, og Mitchelton-Scott er altid et hold du forbinder med en god holdenkeltstart. Til bjergene har han Jack Haig og sin bror Simon Yates, der begge vil være til stor gavn i bjergene. Og til sidst, men ikke mindst, er han snug som få. Han formår at sætte angreb ind sidst på etaper, der er dødbringende og vil sætte mange trætte konkurrenter under pres. Han bør stræbe efter en podieplacering, som han var tæt på at få i 2016.
