Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 10. september, 2019 15:00
Spiltype: X2
Odds: 6.50
Spilbar ned til: 5.00
Status: Tabt
Ja, Zimbabwe er med temmeligt stor afstand det bedre hold, har tilmed fordel af hjemmebane, og har en række udlandsprofessionelle i geledderne. Til sammenligning er Somalias landsholds-record nærmest latterligt dårlig, og østafrikanernes største profiler befinder sig i de næst- og tredjebedste norske og finske ligaer. Så vidt styrkeforholdet, der i UEFA-lingo udmøntes som 90 pladsers forskel i Zimbabwes favør på den evigt omdiskuterede landsholds-rangliste.
Men markedet synes at overse, at Somalia faktisk vandt det omvendte opgør 1-0 i Djibouti (=neutral bane. Der er for meget krudtslam i luften til, at det er sikkert at afvikle landskampe i Mogadishu) i torsdags. Jeg indrømmer til hver en tid, at en Zim-sejr er det mest sandsynlige udkomme her i returen i Harare hvor billetpriserne endog er halverede midt i landesorgen over Mugabes død i Singapore i sidste uge.
Landesorg til en side, så vil jeg konstatere, at det zimbabweanske landshold befinder sig i krise efter den fejlslagne deltagelse i sommerens CAN hvor man røg ud efter gruppespillet med kun ét point på kontoen, måske og blandt andet pga. en spillerstrejke i truppen. Derfor har det zimbabweanske fodboldforbund idømt en række spillere karantæne fra landsholdet. Og det er store profiler, som den relativt nytiltrådte landstræner Antipas må undvære: Anfører og topscorer Musona, midtbane Chawapiwa og målmændene Chigova og Sibanda er alle udelukket fra landsholdsudtagelse, og selv om defensiv midtbane Karuru er blevet taget til nåde efter torsdagens fadæse er det et svækket Zim-hold, der løber på banen denne tirsdag.
Det ændrer ikke stort på Zimbabwes favoritstatus – men det er nok til at give os værdi på, at Somalia som minimum ikke taber. Det er trods alt en taknemmelig opgave for somalierne, at de bare skal sørge for ikke at tabe – og ja, Betfair Sportsbooks odds 51 på den rene udesejr holder klar værdi, men jeg vælger en mere forsigtig X2-variant – og hvis man nøjes med at sammenligne resultater fra VM-kvalifikationen ned gennem tiden så er Zimbabwes historik faktisk ikke ret meget bedre end Somalias.
I en samlet vurdering er jeg helt cool med, at Somalia med stor sandsynlighed ikke får noget med hjem fra Harare. Men afrikanske landskampe er ofte tættere end de strengt taget behøver at være; Zimbabwe har ikke vundet en VM-kvalifikationskamp i 11 år og savner deres mest markante profiler, og somalierne må have tro på, at det kan lade sig gøre at nå et kvalifikationsgruppespil for første gang nogensinde efter torsdagens overraskende sejr.
Liga: VM 2022 kvalifikation.
Spilbar ned til: 5.00




