Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet25
Spil her
Dato: 26. juli, 2018 20:30
Kamp: Zeljeznicar - Apollon Limassol
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 3.10
Spilbar ned til: 2.96
Status: Tabt

Samme odds hos Betfair Sportsbook.

Bredt vurderet er jeg lidt irriteret på mig selv over, at jeg er mindst en postgang for sent ude hvad værdi-odds på denne runde i EL-kval’en angår. Markedet har ‘sat sig’ med efter min mening nogenlunde præcise vurderinger før jeg har kunnet sende lækre værdispil ud.

Men denne kamp udgør i høj grad en undtagelse idet markedet bevæger sig modsat mine egne estimater og derfor holder værdi på en ikke helt oplagt hjemmesejr. I en øje-til-øje vurdering er cypriotisk klubfodbold en smule stærkere end bosnisk-herzegovinsk ditto, men kæmpestor er forskellen ikke, og det, der interesserer mest i denne sammenhæng er, at både bosniske og cypriotiske hold generelt er kendetegnede ved deres store hjemmestyrke. På udebane er man ofte mere medgørlige.

Det skal påvirke vurderingen når Apollon har en hjemmekamp til at rette op på et eventuelt dårligt resultat. I sidste runde af EL-kvalifikationen klarede Apollon sig forbi litauiske Sturmbras via et uheldigt sidste øjebliks 0-1 udenederlag fulgt op af en stensikker 2-0 hjemmesejr. Uden at påberåbe mig stor ekspertise i litauisk bold vil jeg ikke betegne Sturmbras som et meget stærkere hold end Zeljeznicar, der for deres part klarede sig igennem runden med 2-0 ude og 3-1 hjemme imod estiske Trans, der må betegnes som svagere end Apollon.

Ganske vist har Apollon gode erfaringer fra sidste sæsons EL-kval. og gruppespil, fx. uafgjorte ude imod danske FCM og Everton, men der var tale om dels et returopgør, dels et på det tidspunkt kriseramt Everton-mandskab. Til denne kamp tror jeg, at man vil stille sig fint tilfredse med ikke at forcere og så ellers klare ærterne hjemme på Cypern i næste uge.

Zeljeznicar kender jeg ikke nær så meget til, men objektivt er pointhøsten i EL helt okay, og den er erhvervet imod hold af nogenlunde samme kaliber som Apollon. Derudover har bosnierne fordel af, at den hjemlige liga netop er gået i gang, for jernbanemændenes vedkommende med en udesejr i weekenden, hvor vi kan spekulere lidt i, at cyprioterne måske ikke er helt oppe på samme niveau i match-fitness med den hjemlige ligastart en hel måned ude i fremtiden.

Zeljeznicar har højreback Stevanovic ude med en skade. Apollon må undvære venstreback Jander, så vidt jeg kan se en stor svækkelse, derudover er venstrekant William og midtbane Bru tvivlsomme med skader.

Liga: Europa League kvalifikation
Spilbar ned til: 2.96