Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 29. maj, 2018 3:00
Kamp: Houston Rockets - Golden State Warriors
Spiltype: Handicap - Inkl. OT
Udfald: Warriors -5,5
Odds: 1.91
Spilbar ned til: 1.80
Status: Vundet

For anden nat i træk skal vi være vidne til en kamp 7. Det sker når de forsvarende mestre fra Golden State Warriors besøger Space City, hvor Rockets venter. Hvor serien igår mellem Celtics og Cavaliers bar præg af solide hjemmebaner, Celtics 10-0 inden nederlaget igår, har udeholdet i denne serie formået at stjæle kampe. Warriors vandt kamp 1 i Toyota Center og Rockets tog hjemmebanefordelen tilbage ved at vinde kamp 4 i Oracle Arena.
Undertegnede går også med en udesejr i nat på minimum 6 points. Markedet har svunget meget i løbet af dagen på spottet her. Tidligt til morges lå spillet i 1.78, sidenhen er det gået op og ned, og her for en god times tid siden nåede det dets højeste punkt på disse 1.91, så her springer vi på. Det er svært at sige præcis hvad der skyldes disse udsving. Èn ting er, at det er en kæmpe sportsbegivenhed, ergo bliver der spillet store summer på kampen, hvilket kan være med til at få oddset til at gå op og ned. En anden ting er nogle tvetydige meldinger om Chris Paul, Rockets’ points guard, der var ude i kamp 6 med baglårsproblemer. Han er øjeblikkeligt listet som tvivlsom. Nogle medier spår ham en god chance for at spille, andre medier mener omvendt. Alt andet lige så er en baglårsskade ikke sådan lige at komme sig over. Med tanke på, at han måtte holdes helt ude af kamp 6, hvor Rockets definitivt kunne have afgjort serien, må konklusionen være, at skaden er af væsentlig omfang. Så selv hvis han skulle stille til start, har jeg svært ved at forestille mig en 100% fit CP3.

Rockets vandt grundspillet med 65 sejre. James Harden har spillet fantastisk godt. Chris Paul har præsteret som man håbede, da man hentede ham til. Spilsystemet har fungeret. Alt i alt har sæsonen været en succeshistorie for Houston Rockets. Med nu hedder det kamp 7 i en konference finale mod, vel sagtens, historiens bedste hold. Alle de fine statistikker fra grundspillet kan pakkes væk, for nu skal der præsteres. Og i sådanne kampe har Rockets bare haft store problemer. I de helt store afgørende kampe i slutspillet, har deres helt store stjerne, James Harden, det nemlig med at forsvinde. Præcis modsat LeBron James i går, hvor man bare vidste, at han ville præsterer på sit topniveau, er historien lidt en anden om James Harden. Det er bl.a. en af årsagerne til, at det ikke engang er diskutabelt om han ligaens næstbedste spiller – det til trods for, at han med stor sandsynlighed vinder ligaens MVP i år. LeBron er den bedste – period. Men herefter snakker man altid om Kevin Durant, Anthony Davis – sidste år var det Russell Westbrook. James Harden bliver aldrig taget med i den diskusion fordi, at han bare har det med at forsvinde når scenen er størst. I den afgørende kamp i konference finalen 14-15 mod netop Warriors scorede han sølle 14 points på 2 fra 11 fra gulvet. I samme serie, kamp 3, scorede han 17 points på 3 fra 16 fra gulvet. Vi spoler tiden et år frem til 15-16, hvor Rockets igen mødte Warriors, denne gang i første runde. Warriors vandt deres første to hjemmekampe, Rockets tog deres første hjemmekamp og stod nu til at kunne udligne serien. James Harden går da 4 for 13 fra gulvet og slutter kampen med 18 points. Rockets taber kampen, og så var den serie ligesom slut. Vi spoler igen tiden et år frem (sidste år). Her er modstanderen Spurs i konference semifinaleserien. Nede 3-2 er Rockets tvunget til at vinde hjemme i Houston for at fremtvinge en afgørende kamp 7. Harden forsvinder endnu en gang. Denne gang med 10 points på 2 for 11 fra gulvet.
Min pointe med ovenstående er, at det har været et tilbagevendende tema for James Harden, at han bare ikke præsterer når presset er allerstørst. For Rockets er det selvsagt et problem, da det er ham det hele afhænger af. Især hvis Chris Paul er ude, som meget tyder på.
Warriors kommer modsat Rockets med en masse positiv erfaring fra slutspillet. De har vundet mesterskabet to ud af de sidste tre sæsoner. Konstellationen med Durant kører på dets andet år. Første år vandt de mesterskabet. De har nu spillet sammen i mere end et år, hvilket har gjort dem bedre og mere sammentømret.

Jeg har mine bange anelser for, at dette godt kunne blive et blowout. Hvis Harden spiller som han har for vane i disse kampe, og Rockets ikke rammer deres 3PT skud, kunne det godt blive rigtig grimt, og det vil ikke være en kamp 7 i konference finalen værd. Selvom Rockets rent faktisk ramte 15 tre’ere i kamp 6, tabte de alligevel med 29 points.

Warriors spiller sig i finalen, hvor de møder LeBron for fjerde gang i træk.