Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet25
Spil her
Dato: 16. november, 2018 20:45
Kamp: Wales - Danmark
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Danmark (Asian 0)
Odds: 2.00
Spilbar ned til: 1.90
Status: Vundet

Odds er desværre skredet lidt, men der er fremdeles værdi i et spil på Danmark. Ikke fordi klaphatten strammer, men fordi jeg opfatter Wales som taktisk set temmeligt begrænsede. Jo, waliserne har superstjernerne Ramsey og Bale hvor sidstnævnte dels ikke er helt oppe at støde præstationsmæssigt med Real Madrid, dels er overmåde skadeslabil. Fraregnet disse to store navne opfatter jeg Wales som såre ordinære på de fleste pladser, og som en rent subjektiv vurdering ser jeg heller ikke Ryan Giggs som et stort lys på manager-stjernehimlen. Giggs har kun to sejre over et komplet forstenet irsk hold samt en 6-0 sejr over Kina i tre-pointskolonnen på sit manager-CV.

Danmarks spil er ofte ikke opløftende og kun momentvis underholdende. Eksempelvis var 0-0 imod Irland kun lige godkendt, og da risikoen for uafgjort også er stor her garderer jeg imod denne eventualitet med et Asian 0-væddemål. Siden da er Eriksen vendt tilbage, og 2-0 hjemme imod Østrig, som jeg helt regulært vurderer til at være et bedre mandskab end Wales, kan godt pege frem imod en dansk udesejr. Danmark under Hareide er svære at slå. Hvis vi fraregner vikarlandskampen imod Slovakiet har Danmark ikke tabt i 11 kampe. Spillet er til tider uinspirerende og åndsforladt, men det er defensivt solidt.

Jeg regner det ikke som en stor svækkelse, at anfører Kjær er ude med en skade da der er rigeligt med kvalificerede midtforsvarere at vælge imellem. Den tilbagevendte Bjelland (om der nu bliver plads til ham i startopstillingen) giver flere taktiske strenge at spille på, og med stigende form hos flere offensivspillere – Poulsen, Dolberg, til dels Jørgensen – begynder det at se mere lovende ud i den anden ende af banen.

I det samlede billede kunne Wales godt tage alle tre points via en individuel præstation fra Bale eller Ramsey, men taktisk og endda også fysisk anser jeg Danmark for at være et pænt stykke bedre end waliserne. Det passer også Danmark, og dermed vores spil, helt fint, at Wales dårligt kan være tilfredse med mindre end en sejr. Det kan give åbninger for en dansk offensiv, der bedømt på præstationerne på klub-plan er i opadgående form.

Liga: Nations League Gruppe B4
Spilbar ned til: 1.90