Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 31. juli, 2015 18:00
Kamp: Viborg FF - Esbjerg fB
Spiltype: Målscorer
Udfald: Serge Deble scorer
Odds: 3.50
Status: Tabt

Jeg synes at oddset på Viborg er i et interessant leje. Esbjerg åbnede i ellers rimelig fair 2,50, men er nu faldet over hele bookmakerporteføljen og fås nu til kun ca. 2,25 x pengene. Men når jeg kigger over min Superliga-ranking for i år med Viborg som forventet 11’er og det faktum at Esbjerg på dagen kan ramme et Top 5-niveau, så tør jeg ikke.Der er endnu stadig for mange ubekendte faktorer hos Viborg – bl.a. træner Johnny Mølby – der gør at jeg holder mig væk fra et spil på hjemmeholdet.

Et andet spil der dog er interessant, er et spil på Viborg-profilen Serge Deble. Selvom Serge Deble kunne erhverves til fine odds 3,40 mod AGF i et opgør, hvor de var favoritter til odds 2,40, så synes jeg stadig at de 10 ekstra øre vi får i prisen mod Esbjerg er lige så fint til trods for at Viborg nu er underdogs i odds 3,40 lejet efter en kamp uden Deble-scoring.

Serge Deble var den absolutte profil for Viborg i 1. division, hvor han på 26 kampe scorede 14 gange. Altså i over halvdelen af opgørene. Han tegnede sig for 36,8% af Viborgs mål i de 26 kampe han spillede (14 mål / 38 mål = 0,368 mål pr. kamp).

Et groft bud på en chancevurdering for at Viborg scorer vil være cirka 70% fordelt således:
1 mål – 35%
2 mål – 20%
3 mål – 10%
4 mål – +5%

Hvis vi antager at Serge Deble scorer 36,8% af holdets mål i år, vil det betyde at der er 26,6% (70 / 100 * 0,368%) chance for at han tegner sig for en scoring. Rent matematisk vil det altså ikke give værdi i en Serge Deble-scoring fredag aften mod Esbjerg.

At score knap 37% af holdets mål er ret voldsomt, men jeg mener faktisk at potentialet for at Serge Deble kan have en endnu større andel i Viborgs mål denne sæson skal være til stede. Der er nemlig forskel på den måde som Auri Skabelius og Johnny Mølby stiller op på. Under Auri Skabelius stillede man gerne op i en klassisk 4-4-2, hvor Jeppe Curth og Serge Deble var et tomandsangreb. Dette skete i over to tredjedele af holdets kampe i 1. division. Under Johnny Mølby har man spillet en 4-4-1-1, hvor Serge Deble har ligget alene på toppen med Lukas Lerager bag sig. Både i testkampene og i de to første Superligarunder har man spillet en 4-4-1-1, så det forventer jeg ikke bliver anderledes fredag mod Esbjerg.

Hvis man så Viborg-AGF i mandags, så kan man ikke komme udenom at Viborg, set bort fra dødbolde, kun var farlige når Deble var sat i scene. Deble havde stort set alle farlige chancer for Viborg (inklusiv et underkendt mål for offside). Christian Sivebæk kunne nærmest kun løbe til baglinjen, Lukas Lerager trak meget langt ned i banen og Jonas Kamper var decideret ufarlig – og er nok et stykke fra den gamle Kamper, vi kender. Deble viste sig som – og er generelt – en dygtig afslutter og har hurtigheden og gode en-mod-en færdigheder til at fungere som aleneangriber i Johnny Mølbys system. Imod et sejlende Esbjerg-forsvar (der kan være uden Ryan Laursen) og en af ligaens dårligere keepere, så kan jeg ikke se, hvorfor Deble skulle have færre muligheder end i mandags mod AGF. Viborg mødte Esbjerg i en testkamp op til Superligastarten som endte 1-1, og hvor Deble netop scorede.

Hvis man som Deble scorer 36,8% af holdets mål i et 4-4-2 system, så vil jeg ikke være afvisende for at Deble kan tegne sig for over 40% af Viborgs Superligamål i en 4-4-1-1 formation, hvor stort set alt afhænger af ham. F.eks. vil 43% af målene svare til 15-17 mål i en Viborg-sæson hvor man laver 35-38 kasser. Mod et Esbjerg-hold, der lukkede tredjeflest mål ind i sidste sæson skal chancerne endda nok være over gennemsnittet for Deble. Og hvis vi finder regnestykket frem fra tidligere bør det give værdi i odds 3,50 som vi får tilbudt hos både Bet365, Unibet og Bet25.

Chancer for Viborg-scoring mod Esbjerg / 100 * Procent af Viborg-mål som Deble scorer = chancevurdering for mål mod Esbjerg: 70 / 100 * 0,43 = 0,301.

0,301 * 100% = 30,1%. 30,1% * 3,50 = 105,35% i betvalue.

Spilbar ned til odds 3,30.