Sportsgren: CS:GO
Udbyder: Danskespil
Dato: 18. november, 2015 18:00
Kamp: TSM - fnatic
Spiltype: TSM
Udfald: 1
Odds: 1.85
Status: Tabt

Et svensk-dansk opgør står for døren, når fnatic og TSM møder hinanden i SL i-League StarSeries XIV, hvor jeg er ude på et lille spil på det danske hold TSM. Det er en kvalifikationsgruppe til en turnering, hvor man spiller om 200.000$, så meget er på spil.

TSM har vist fremragende form de sidste tre måneder, med undtagelse af Dreamhack Open Cluj, hvor man røg ud i kvartfinalerne efter at have vundet alle kampene i gruppespillet. Man har lige afsluttet et andet gruppespil, som man vandt med 18 sejre og kun 4 nederlag, mens fnatic endte på andenpladsen, tre point efter TSM. Man vandt et opgør hver imod hinanden, men rundeforskellen (“målscoren”) var alligevel tydelig mellem holdene, da TSM havde + 127 runder, mens fnatic havde + 82, en forskel på 45 runder. Desuden er TSM det stærkeste hold på fire ud af syv maps, hvor tre af dem kommer i brug under dagens opgør. Holdet består af: Karrigan, xyp9x, dupreeh, device og cajunb.

Fnatic har lige foretaget sig en udskiftning i deres lineup. Deres caller (taktikker) har valgt at trække sig fra den professionelle scene, hvilket bør give holdet et minus. De har pt. spilleren flusha som caller, nok holdets bedste spiller det sidste stykke tid, men det bør alligevel give dem et lille minus mere, da han nu ikke kan fokusere 100% på at at fragge, men nu også skal tænke på holdet igennem hele kampen. De har fået dennis ind fra G2, og han er uden tvivl en dygtig spiller. Siden udskiftningen har resultaterne været svingende. Man har tabt til NiP og SK – to hold man skal slå til hver en tid, mens man har slået Na’Vi, Virtus.Pro og EnvyUs, hold man normalt spiller lige op med.

Jeg føler, at TSM, som har spillet sammen siden slutningen af januar 2015 bør have de 10% bedre kommunikation og kemi, end fnatic, der lige har foretaget en drastisk udskiftning.

Spibar ned til 1,81