Sportsgren: Cykling
Udbyder: Bet365
Dato: 8. februar, 2016 10:00
Kamp: Tour of Qatar (samlet)
Spiltype: H2H Avermaet - Hagen
Udfald: Hagen over Avermaet
Odds: 2.37
Spilbar ned til: 2.20
Status: Tabt

Tour of Qatar står for døren, og som Dubai Tour, er der masser af muligheder for sprinterne, men man skal samtidig være dygtig i vinden, ligesom den 11 kilometer lange enkelstart kan blive afgørende.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Van Avermaet er en forrygende rytter, der mestrer det meste. Indtil sidste år var enkelstarten en af hans få mangler, men det virker ikke længere til at være tilfældet. Han kører sit første løb i år, og har Ardenner klassikerne som hans mål i en første del af sæsonen. Det er uvist hvor han står formmæssigt.

Som udgangspunkt kører Hagen for Cavendish, men Hagen viste på Mallorca, at han er i fin form. Her blev det til en tredjeplads efter Bennett og Greipel, efter at han egentligt havde kørt lead-out for en af holdets yngre rytter. Imponerende må man sige. Han er ligesom Avermaet en all-round rytter, der er hurtig på stregen, men han bør være stærkere på enkelstarten, selvom førstnævnte har forbedret sig meget. Det ligner lige umiddelbart et ret lige opgør, hvor Avermaet er den bedste rytter, men hvor Hagen er manden i bedst form.