Sportsgren: Cykling
Udbyder: Betfair
Dato: 5. juli, 2014 0:00
Kamp: Tour de France, 1. Etape
Spiltype: Top 3
Udfald: Marcel Kittel
Odds: 1.80
Status: Vundet

Så gælder det første etape af dette års Tour de France, som denne gang starter med en massestart, i modsætning til hvad man tidligere har set, hvor touren er startet med en prolog. Løbet starter i år i England, hvilket betyder at Cavendis hellere end gerne vil køre de næste etaper igennem England med den gule trøje. Hvis det skal kunne lade sig gøre, må Quickstep gøre alt der står i deres magt for at holde feltet samlet. Samme interesse har en række andre hold blandt andet Giant. Jeg tror ikke på, at de vil lykkedes at sætte nogle af sprinterne, da alle er friske, og de sidste 60 km. er mere eller mindre flade.

KITTEL

Jeg forventer, at Kittel vil være den stærkeste sprinter i dette års Tour de France, og han er da også snæver favorit til etapen. Han er dog også den tungeste sprinter, og derfor er hans top 3 odds sat lidt højere end de øvrige. Jeg tror dog ikke, at han vil blive sat, da han endnu er helt frisk. Den sidste kilometer stiger en smule, hvilket kan være til Cavendishs fordel, men som de to stærkeste sprintere, så ser jeg afgørelsen som blivende en tvekamp mellem verdens to absolut bedste sprintere.