Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Ishockey
Dato: 27. februar, 2014 0:00
Kamp: Toronto @ NY Islanders
Spiltype: 60 Min Line
Udfald: Toronto
Odds: 2.46
Status: Tabt
New York Islanders-Toronto Maple Leafs, Toronto-sejr (regulær tid), 2,46 hos Betfair
NHL-kampen torsdag nat mellem New York Islanders og Toronto Maple Leafs er et opgør mellem nummer 14 og nummer fem i østkonferencen. Det er sæsonens tredje møde mellem de to hold, og begge de to første kampe er endt med udesejre – en til hver – og det er også en udesejr, der her anbefales.
FORM
Grundet OL-pausen er det et par uger siden, de to hold sidst har været i aktion, så det er ikke muligt at sige noget reelt om den helt aktuelle form. Dog må det konstateres, at Islanders gennem hele sæsonen har været meget svage på hjemmebane, hvor det blot er blevet til otte sejre (OT- og straffeslagssejre medtaget) i 27 forsøg. Før OL-pausen blev de sidste fem kampe hjemme i Nassau Colusseum tabt, og generelt blev det kun til to sejre i de sidste 10 kampe. Det er således især den ringe hjemmebanestatistik, der bærer en skylden for, at Islanders mere eller mindre har udspillet slutspilschancen. På positivsiden tæller dog specielt Michael Grabners præstation under OL-turneringen, hvor det for et relativt svagt Østrig-hold lykkedes ham at producere fem mål og en assist. Han må således møde op med en vis selvtillid, selvom slutningen på Sochi-oplevelsen blev spoleret af en pinlig drukaffære sammen med blandt andre Islanders-kammeraten Thomas Vanek.
For Toronto gælder det, at de ligger på en relativt sikker wildcard-plads til slutspillet, men de er kun et enkelt point fra at avancere to placeringer i stillingen og jagter således en bedre slutspilsseedning. Gennem sæsonen har udebanepræstationerne været meget op og ned. Det er således blevet til 11 sejre i 28 forsøg, men den sidste udekamp før OL blev vundet (tre af de sidste seks), og generelt var holdet inde i en stærk periode, hvor syv af de sidste 10 kampe gav maksimumpoint, alle i regulær tid. Derudover kommer holdets topscorer, Phil Kessel, hjem fra OL med en titel som turneringens bedste forward og en delt topscorerpris, og han må således forventes at gå ind til NHL-kampene med en pæn selvtillid, selvom USA sluttede OL skidt.
FRAVÆR
Islanders er meget hårdt ramt af skader. Dels brækkede Frans Nielsen (nummer tre på Islanders’ topscorerliste, 43 point, 18 mål og 25 assists) sit håndled i den sidste kamp inden OL, men værre er det, at holdets helt store stjerne, John Tavares (nummer tre på NHL’s topscorerliste, 66 point, 24 mål og 42 assists), blev skadet og er ude for sæsonen. Dette betyder, at holdet før kampen har hentet tre forwards op fra farmerholdet Bridgeport Sound Tigers, og mens Ryan Strome allerede har fået et mindre NHL-gennembrud i sæsonen, er Anders Lee og Mike Halmo noteret for henholdsvis to og nul NHL-kampe i karrieren.
Toronto er uden forwarderne Trevor Smith (25 kampe, fire mål, fem assists), Dave Bolland (15 kampe, seks mål, fire assists) og Carter Ashton (30 kampe, tre assists), men de to førstnævnte har været ude længe, og Ashton må betegnes som en breddespiller hos Maple Leafs og udgør således ikke det samme savn som Nielsen og Tavares. Dog kom James van Riemsdyk (58 kampe, 24 mål, 23 assists) til skade i en af USA’s sidste OL-kampe, og det vil klart være et stort tab, hvis han må sidde udenfor. Hvorvidt, det er tilfældet, bliver dog for nuværende holdt hemmeligt fra Maple Leafs-ledelsen.
KONKLUSION
Det er altså to hold med vidt forskellige udgangspunkter, der går ind til kampen. Islanders er langt fra slutspillet, mens Toronto kæmper for at få så god en seedning som muligt. Samtidig har Islanders gennem hele sæsonen været meget svage hjemme, og de seneste skader hjælper næppe på dette. Toronto var omvendt inde i en meget stærk periode før den OL-turnering, hvor topscoreren Phil Kessel demonstrerede storform, og jeg ser derfor et godt spil på en Toronto-sejr i regulær tid til odds 2,46 hos Betfair.