Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair
Dato: 12. maj, 2014 10:28
Kamp: St. Pölten - First Vienna
Spiltype: Match Odds
Udfald: First Vienna
Odds: 6.20
Status: Tabt

Det er sidste chance for First Vienna for at klare frisag, hvis holdet ikke skal en tur ned i Regionalligaen i Østrig. Man nappede en vigtig 3-2 sejr over Kapfenberg i sidste hjemmekamp, som var med til at holde dem i live, og generelt har deres forår langt fra været utilfredsstillende, selvom man kun har fået 10 point ud af 42 mulige. Af de otte nederlag har seks af dem været på præcis et mål, og First Vienna har scoret i samtlige seks udekampe.

Man får ikke bedre mulighed for tre point end mod et St. Pölten-hold, der formentlig møder op med grelle tømmermænd. Holdet kvalificerede sig sensationelt til den østrigske pokalfinale via en 1-0 sejr over ligaholdet fra Sturm Graz, som blev besejret efter forlænget spilletid. Det er under 72 timer siden, at St. Pölten gik fra banen som sejrherrer, og triumfen er med statsgaranti blevet fejret behørigt, nu hvor holdet ikke har noget at spille for i de resterende tre ligakampe.

Selvom St. Pölten er et stærkt hjemmehold, må man også formode, at holdet for det første er ekstremt fysisk mærkede af den hårde indsats mod Sturm Graz, og derudover falder pokalfinalen allerede om otte dage. Ergo bør flere reservespillere få chancen i eftermiddag.

First Viennas overlevelseschance ligger stadig på et lille sted, eftersom de nærmeste konkurrenter fra Parndorf kun må få et point i de tre kampe, men holdet bør alligevel spille friskt til, og under alle omstændigheder skal over seks gange pengene være rendyrket galematias på 2-tallet i et opgør, hvor gæsterne er klart mest motiverede.