Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 16. januar, 2016 16:00
Kamp: Southampton - West Bromwich
Spiltype: Match Odds
Udfald: X2
Odds: 2.28
Status: Tabt

Southampton fik godt nok et skud selvtillid med sejren over Watford, men alligevel er det svært at se, hvorfor de skal være så store favoritter imod West Bromwich.

For efter et par flotte sæsoner, har det været noget af en nedtur, som holdet har været ude for i denne sæson. Man ligger lige nu nummer 12, side om side med dagens modstander, og selv om indsatsen var fin imod Watford, så ændrer det ikke på, at Southampton har været meget ustabile i denne sæson og er i elendig form med blot syv point i de seneste ni kampe i Premier League.

Man får Victor Wanyama tilbage fra karantæne, så man kun er Florin Gardos fra stærkeste opstilling, men flere af spillerne som topscorer Graziano Pellé er først lige kommet tilbage fra skader og er derfor ikke i optimal form.

Her gælder det altså et West Bromwich, som senest ude mod Chelsea understregede, at de er et svært hold at slå. Tony Pulis har endnu engang fået bygget et hold op med masser af fysik og god organisation, og efter en lille nedtur i starten af december, har man rejst sig flot sidenhen.

De har været ramt af relativt mange røde kort, som har kostet lidt på stabiliteten på grund af karantæner, men nu er man kun James Morrison fra stærkeste opstilling. Han udgik tidligt mod Chelsea, men alligevel klarede man 2-2 i den kamp. Faktisk kom afløser Craig Gardner endda ind og scorede, så svækkelsen er til at overse.

Man kan anfægte, at West Bromwich har en omkamp i FA Cup i den kommende midtuge at tænke på, men bedømt ud fra opstillingen i den første kamp mod Bristol City virker det ikke til, at Tony Pulis satser specielt meget på den turnering. Southampton skal selvfølgelig være favoritter, men slet ikke så store, som tilfældet er her.

England Premier League
Spilbar til 2,10