Sportsgren: Cykling
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 26. september, 2018 12:30
Kamp: VM - ITT
Spiltype: Søren Kragh Andersen - Wilco Kelderman (H2H)
Udfald: Wilco Kelderman
Odds: 2.75
Spilbar ned til: 2.60
Status: Vundet

VM i enkeltstart.

Har haft et lunt øje til dette spil siden det åbnede i 2,40. Det var dog alt for lavt, og nu har det bevæget sig op i mere appetitlige 2,75. Jeg har desværre ikke den store fidus til danskeren.

Søren Kragh Andersen har ellers kørt pokkers hurtigt på enkeltstartcyklen i år. Andenplads på en tonserrute i Schweiz Rundt og en femteplads på Tourens sidste enkeltstart er noget af et gennembrud. Han blev desværre tre uger efter ramt af trætheden i Binck Bank Tour, hvor han som samlet favorit inden løbet endte 6’er. Siden der har han kørt fire endagsløb, men kun gennemført to. Han har ydermere meldt fra til linjeløbet på søndag, fordi han har nået grænsen. Derfor bliver VM i enkeltstart hans sidste løb denne sæson, og han kører næppe 110% her.

Han sad dog ubesværet med på TTT’en i søndags, hvor han viste overskud og bad om hurtigere føringer ned til sportsdirektøren. Derfor er det også forståeligt han er favorit, da han uden de store problemer vil tage 20-30 sekunder på Kelderman inden stigningen, hvor det bør vende.

Hollænderen, Wilco Kelderman, har haft en dårlig sæson. Det skyldes først styrt i Tirenno-Adriatico, der lagde en stopper for forårsænonen. Han nåede tilbage til Schweiz Rundt, men styrtede to uger efter i de hollandske mesterskaber, hvor Tour-deltagelsen røg på gulvet. Derfor har han ikke kørt mange løb i år, og er temmelig frisk. Alligevel var han i min bog en af Vueltaens største skuffelser lige indtil 3. uge. Her kørte han ind som nr. 6 på kongeetapen, som var et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Da han ikke har været 100% i form endnu har han heller ikke kørt de bedste enkeltstarter. En tredjeplads ved de nationale mesterskaber er det bedste resultat indtil videre, mens det blev til en 17. plads på den lange enkeltstart i Vueltaen, hvor han endte 1:40 efter vinderen (Dennis vandt med næsten 1 minut). Sidste år blev han nummer 7 ved VM og det var også på stigningen han var en af de bedste. Han tog et minut på Kiryienka, Moscon og Oliveira på stigningen, og dermed bør han også kunne tage et minut på Søren Kragh onsdag.

Jeg tror formen er rigtig god nu. Er den det, så skal vi ikke længere tilbage end Vueltaen 2017, hvor han kørte sig ind på en andenplads på en tonserrute og kun tabte med 27 sekunder til Froome.