Sportsgren: Fodbold
Udbyder: 888sport
Spil her
Dato: 23. maj, 2018 16:15
Kamp: Slutsk - Dinamo Brest
Spiltype: Draw no bet
Udfald: Slutsk (Draw no bet)
Odds: 2.15
Spilbar ned til: 2.00
Status: No bet

Jeg har svært ved at se, hvorfor Dinamo Brest skal være så klare favoritter i denne match-up.

Jo, holdet fra grænsebyen skal da bestemt regnes med i den sub-top, der i år er lidt bredere end vanligt. Derudover slog Brest selveste BATE i pokalfinalen i lørdags, og bare lige for at sætte streg under hvilket klassemandskab, vi har med at gøre, så er selveste Maradona netop tiltrådt som præsident for klubben.

Men overfor disse skræmmende kendsgerninger står det faktum, at Brest især skyldte sidste års fjerdeplads til gode hjemmebaneresultater, at Brest traditionelt er et godt pokalhold (læs: Præstationer i cup og liga er ikke direkte sammenlignelige), og at sejren over BATE, uomtvisteligt flot som den var, godt kan have slidt lidt på truppen, der kun har fire dages hvile frem til denne kamp. Til sammenligning har Slutsk hele tolv dages pause i stængerne, så mange, at det er lige før det er en ulempe.

Og selv om den lille argentiner utvivlsomt vil vise sig at være klubben en fremragende præsident, så er det altså på ingen måde en garanti for, at det med det samme vil vise sig i spillet på banen. Derimod spekulerer jeg lidt i, at Maradonas gode navn og sejren over BATE har trukket en mængde public money over på udesejren til gunst for vores spil.

Trods gode resultater i bred forstand, så har Brest fremdeles ligaens dårligste forsvar, lidt overraskende måske, men i lighed med Slutsk (der dog til sammenligning har en glimrende defensiv-statistik) er det offensiven, der er holdets force. Brest slog Vitebsk 3-1 i deres sidste ligahjemmekamp – en fortjent nok sejr, omend odds derpå var latterlige, men kampen var stærkt præget af en særdeles svag præstation af Vitebsk-keeper Sjerbakov; derudover var Vitebsk pænt med i det meste af kampen og fik jo altså også scoret. Der er i det hele taget langt mellem Dinamos clean sheets.

Efter en blød start på sæsonen har Slutsk trykket sømmet i bund i den sidste gode måneds tid. Man har kun sat point til i én af sine sidste fem ligakampe – et 1-3 udenederlag til BATE; Slutsks mål er indtil videre det eneste (!) som de mangefoldige mestre har lukket ind i turneringens første syv runder – og råder i den uortodokse offensivspiller Sjikavko over en formstærk ligatopscorer. Sjikavko har lavet fem mål i sine sidste fire kampe. Slutsk spiller et for denne liga noget atypisk pres-spil, der nok koster kræfter (her kommer næsten to ugers hvile ind i billedet igen), men som også giver mange mere tilfældigt opståede chancer fordi man trykker modstanderne langt ind i deres egen zone.

Brest slog Slutsk i dobbeltrundede pokalopgør i marts, en delvis forklaring på odds-lejet, men behageligt nok for vores bet har Brest konsekvent sat points til i hver eneste liga-runde, der har fulgt en pokalkamp. Chancen for, at det sker igen er bestemt spilbar til markedets odds.

Der er mig bekendt ingen team news af betydning.

Liga: Hviderusland Вышэйшая ліга
Spilbar ned til: 2.00