Udbyder: Bet365
Dato: 29. november, 2015 15:00
Kamp: Skive IK - FC Roskilde
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: 2 (+0,5)
Odds: 1.60
Status: Vundet
Skive IK og FC Roskilde mødes på en mildt sagt ujævn bane i Skive. Begge hold har vist sig særdeles svingende og på dårlige dage, elendigt spillende, i 1. Division, så nedrykningen spøger i den grad. Jeg synes kampen på papiret skal være meget lige, så jeg forventer en tæt og nok også målfattig affære.
Skive spillede senest i onsdags, hvor man hjemme tog imod HB Køge – og tabte. Vandrørene fortæller mig en uhyggelig dårlig kamp med få chancer; et udehold, der ikke ville meget og et hjemmehold, der ikke kunne meget. Køge scorede i en af deres eneste gode perioder i kampen, mens Skive ikke skabte tilpas mange chancer til at score. Skive fik tildelt et straffespark i 88′ minut, som HB Køges stærke målmand, Frederik Due, snuppede.
Jeg har hele sæsonen kaldt Skive som et af divisions svageste hold, målt på hvad man har at rykke med i truppen og i økonomien. Selvom de til tider spiller ganske friskt til, så holder jeg stadig fast i den vurdering. De leverede en fremragende første sæson i Bet25 Ligaen, blandt andet p.g.a. træner Jakob Michelsen og anfører – og indpisker – John Dyring, men Michelsen har nu succes andetsteds, og Dyring er som minimum ude resten af året. At spille hjemme i Skive er heller ikke nødvendigvis noget de kan redde sig på – banen er i forfærdelig stand.
LÆS OGSÅ: TV-Guiden leverer analyserne til weekendens mest imødesete opgør.
Roskilde har underpræsteret markant i år. Målt på truppen skal de være et bedre hold end den 11. plads, de p.t. besidder. Som sæsonen er skredet frem, er det tydeligt at alt ikke spiller i Roskilde. Er Anders Theil den rigtige mand ved roret? Roskilde er i flere kampe, især på udebane, faldet fuldstændig sammen, ironisk nok uden nogen til at tage ansvar. Jeg ved ikke hvor meget mere der skal til, før Roskilde indser at de er en seriøs bejler til at rykke ned for de er altså kun 1 point fra nedrykningspladsen. Roskildes topniveau er meget højt, dette gjorde sig f.eks. til udtryk i pokalkampen mod FC Midtjylland i en kamp, de fortjent vandt 3-2 (ET).
Ingen af holdene er ramt af nævneværdige karantæner eller afbud, der vil påvirke min chancevurdering.
Jeg har kampen rimelig lige, dog gør jeg gerne Skive til favoritter qua at det slet ikke hænger sammen i Roskilde for tiden. Jeg mener dog stadig at holdet har potentialet til at blande sig længere oppe i tabellen end hvad Skive har. Skive er gjort til større favoritter på hjemmebanen end før set i sæsonen, og til dels god mening, da de møder et hold placeret under dem. Spørgsmålet er så bare om Skive overhovedet skal være favoritter mod nogle hold i rækken (måske lige minus Næstved og Helsingør).
SE IGEN: Stephen Bülow anbefalede 2-tal i Skive-FC Roskilde d. 18 september 2015.
Da de mødte hinanden i første indbyrdes opgør (endte 1-1) for ca. 10 uger siden åbnede markedet i nogenlunde samme odds, men Roskilde endte i odds ~2,60 game-time. Det er meget muligt at sæsonen har udviklet sig lidt mere i Skives retning siden, men at Roskilde nu står i næsten 50 øre højere prisen er en klar overreaktion. Jeg tager det uafgjorte resultat med i anbefalingen, da Roskilde mod FC Vestsjælland trods hjemmebanen spillede MEGET konservativt ved 1-1, og det kan sagtens komme til udtryk at et point ude mod Skive vil være rigeligt for Anders Theils tropper.
Spilbar ned i 1,53.