Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair Sportsbook
Dato: 20. december, 2015 15:00
Kamp: Sheffield W. - Wolverhampton
Spiltype: Specialspil
Udfald: Begge hold scorer / JA
Odds: 2.00
Status: Vundet

Det virker ganske oplagt, at begge hold kommer på tavlen i Sheffield. Her er Wolverhampton på besøg, og det gæstende hold har haft en skuffende sæson. Hele miseren startede med det meget overraskende salg af Richard Stearman, hvilket efterlod Wolverhampton med en meget urutineret bagkæde.

Danny Batth er en fin duelspiller, men ejer ikke evnen til at dirigere en bagkæde, og ligegyldigt hvem fra truppen, der har spillet ved siden af ham, så har det set forfærdeligt ud. Af samme grund lejede man Mike Williamson fra Newcastle, hvilket da også stabiliserede tingene, men for tre kampe siden valgte Newcastle at hive ham tilbage, og så var alt ved det gamle.

Senest mod Leeds forsvarede man helt forfærdeligt med massive afstemningsproblemer imellem de fire i bagkæden, og kun flere store redninger af Carl Ikeme forhindrede en regulær ydmygelse mod Leeds, selv om 2-3 var slemt nok i sig selv. Kigger vi lidt nærmere på det hele talmæssigt, så ser det følgende ud:

* I 15 ud af 21 kampe har man lukket mål ind og i sæson lukket 1,33 mål ind i snit. Piller vi de fire kampe ud, som Mike Williamson har spillet, er det endnu mere foruroligende set med Wolves-briller. Så hedder den mål imod i 12 ud af 16 kampe og 1,56 mål ind pr. kamp. Seneste “clean sheet” uden Williamson skal vi tilbage til 3. oktober for at finde.

Offensivt har Wolverhampton haltet på grund af manglende form (og manglende tillid) til den helt store stjerne Benik Afobe. Nu fik han endelig chancen mod Leeds, og greb den med et flot mål til 1-0, ligesom Jordan Graham på kanten ser ekstremt spændende ud og har en fod med i det meste af, hvad Wolves skaber offensivt. Med andre ord har Wolves stadig god kvalitet offensivt, selv om man savner Bakary Sako og skadede Nouah Dicko.

Sheffield W. er også et hold, der spiller ganske frisk til. Italienske Fernando Forestieri har gjort det fint siden skiftet fra Watford, mens defensiven ikke er den bedste og oveni har værterne deres bedste forsvarer Tom Lees ude med skade. Kigger vi på de rå tal, taler de også kraftigt for spillet.

* Sheffield W.: 15/21 kampe har begge hold scoret.
* Wolverhampton: 12/21 kampe har begge hold scoret. 11/16 kampe har begge hold scoret uden Williamson.

Med mit kendskab til Wolves’ styrker og svagheder fatter jeg ganske enkelt ikke en krone af prissætningen hvad angår mål i denne kamp, og finder prisen på “begge hold scorer” meget interessant.

England Championship
Spilbar ned til 1,70