Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 12. december, 2018 21:00
Kamp: Shakhtar Donetsk - Olympique Lyonnais
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 3.10
Spilbar ned til: 3.00
Status: Tabt
Shakhtar har dels lukket flest mål ind – hele 3 per kamp – og er dels gruppens mindst scorende hold. Imod et komplet uberegneligt Lyon-hold har jeg svært ved at se, at ukrainerne skal være så forholdsvist klare favoritter, som markedet mener.
I fraværet af et tysk mirakel i Manchester er Shakhtar sikre på EL til foråret – og med en sejr over Lyon kan de endda snyde franskmændene for andenpladsen. Det er på ingen måde et usandsynligt scenarie. Læsere af mine analyser vil vide, at jeg ofte nok har været ude med spil af den ene eller den anden slags på de hårde ukrainere. Men i denne sæson fremstår Shakhtar noget blødere end før. Her ville jeg nok især pege på sommerens salg af Fred som en medvirkende årsag til ukrainernes mere beskedne resultater i den aktuelle ombæring af CL. Den her omtalte kamp er Shakhtars sidste før de tager hul på to måneders vinterpause. Det er spekulation, men måske dele af Shakhtars omfattende brasilianske kontingent tænker mere på en vintertransfer eller juleferie under hjemligere og forhåbentlig varmere himmelstrøg.
Med hele fire uafgjorte i gruppen er Lyon ikke et hold, som man helt ved, hvor man har, men det er ikke fordi franskmændene spiller kedeligt. Alle uafgjorte har været med fire eller flere scoringer, og to af Lyons krydser har budt på mål imod franskmændene til allersidst. Og ja, selvfølgelig kan det ske igen, men i en situation, hvor Lyon f.eks. er foran med 2-1 i de sidste minutter af kampen har Shakhtar intet særligt incitament til at jagte udligningen. Den anden vej kan vi godt forestille os, at Shakhtar kommer foran, men Lyon har scoret mindst to mål i hver af deres gruppekampe, inklusive ude imod Manchester City.
Det er hovedsageligt på grund af Lyons flittigt scorende angreb, at jeg holder mig fra en anbefaling på krydset. Jeg tror, at franskmændene ideelt set hellere vil lukke kampen end prøve på at køre et point hjem, Lyons uheldige tilbøjelighed til at lukke sene mål ind taget i betragtning. Derfor finder jeg værdi i 2-tallet.
Ingen skelsættende team news. Shakhtar savner venstrekant Fernando foruden nogle mere marginale spillere og har midtbane Dentinho på tvivlsom-listen. Hos Lyon er højrekant Maxwel ikke udtaget, et tab for vores spil, men derudover har franskmændene ingen markante fravær. Højreback Dubois returnerer fra en skade.
Liga: Champions League Gruppe F
Spilbar ned til: 3.00