Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betsafe
Dato: 26. februar, 2014 0:00
Kamp: Champions League: Schalke 04 - Real Madrid
Spiltype: Over/under 1,5 mål til Real Madrid
Udfald: OVER
Odds: 1.54
Status: Vundet

Schalke 04 – Real Madrid: Over 1,5 mål til Real Madrid til odds 1,54 hos Betsafe af Tristan
Champions League, 1/8-dels finale. 1. kamp. Vises på TV3+ med tidlig optakt.

 

Et Real Madrid hold i fremragende form med mange mål i mange kampe i træk, møder et Schalke hold, der har mandskabsproblemer, men som trods alt er på hjemmebane og derfor nok vil bide fra sig.

Oprindeligt ville jeg have anbefalet at spille på Real Madrid til at vinde, men odds er trods alt stadig kun omkring 1,5 for Real (jeg skriver stadig, fordi odds er på vej opad) og jeg synes egentlig, at det er lige i underkanten af det spilbare. Da jeg var ved at kigge på odds på kampen faldt jeg over et ganske fint odds hos Betsafe, der jo som bekendt også har dansk licens. De er så friske at tilbyde 1,54 på “Over 1,5 mål til udeholdet” i denne kamp. Et odds, der står ganske alene, hvis man kigger de øvrige bookmakere efter i sømmene. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde lignende odds andre steder. Jeg ligger omkring de 70% for spillet, hvilket giver en ganske flot værdi. Spilbar ned til de 1,40.

Real Madrid har ganske få fravær og efter min mening ikke nogen, der gør nævneværdig forskel. Hverken for vores spil eller for Real Madrid. Man har manglet Kedira siden november og at Marcelo og Coentrao er tvivlsomme, giver næppe sønvløse nætter hos træner Ancelotti. Marcelo er endda forventet som starter i flere medier. Real har scoret 2 eller flere mål i 32 af 40 kampe, ude og hjemme denne sæson. På udebane hedder stats 14 af 20 kampe. I Champions League har Real scoret 10 mål i 3 udekampe, fordelt på 6 mål hos Galatasaray, 2 hos Juventus samt 2 i Parken mod FCK. Man har ligeledes scoret 10 mål i de 3 hjemmekampe, fordelt på 4, 4 samt 2 mål. Med andre ord har Real scoret 2 eller flere mål i samtlige 6 Champions League kampe i denne sæson, og jeg har ingen forestilling om, at Schalke skulle kunne sætte en stopper for denne stime.

Schalke, på sin side, lukker jævnligt mange mål ind. Og specielt når det er dygtige modstandere, der er på besøg Veltins-Arena. De senere år han man lukket 2 eller flere mål ind mod Manchester United, Arsenal, Galatasaray samt Chelsea. I denne sæsons Bundesliga har man ligeledes spillet hjemme mod Bayern München (4 mål imod) samt Dortmund (3 mål imod). Når man samtidig har in mente, at Schalke mangler en hel del mere eller mindre faste spillere i Aogo, Clemens, Höger samt Uchida. Derudover er Höwedes samt Draxler tvivlsomme, selv om man også her har en tvivlsom angivet som starter i skikkelse af Höwedes. Men alt i alt decimeret Schalke mandskab, der dog har været i stærk form siden jul med 4 sejre i træk, før man måtte nøjes med en nulløsning i denne weekends hjemmekamp mod Mainz.

Der er andre spil, der lægger sig op ad mit forslag. Jeg ved at vores dygtige Wizard har et målscorer spil på tegnebrættet. Det glæder jeg mig personligt til at læse og følge.

Alt i alt synes jeg der skal være en fin værdi i at spille på, at Real Madrid scorer mindst 2 mål i denne kamp. Det ligger ganske enkelt ikke til det hold at spille hverken defensivt eller afventende. Et frisk bud på resultatet kunne godt være 1-4, men mindre kan jo gøre det for os. Bare en simpel 0-2 er rigeligt. 🙂

God kamp til alle.
Tristan