Sportsgren: Dart
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 14. oktober, 2018 16:30
Kamp: Rob Cross - Max Hopp
Spiltype: Over/under 9.5 legs
Udfald: over 9.5 legs
Odds: 2.20
Spilbar ned til: 2.05
Status: Vundet

Først og fremmest, undskyld dette væddemål kommer sent op. Der har været travlt i privaten, men den her 2.20 skal altså prøves.

Vi er gået ind på sidstedagen af European Tour 13. Det er altid en kompliceret størrelse at satse sine penge på, da der ofte er tvivlsspørgsmål om, hvor vi har de forskellige spillere henne mentalt. Men efter jeg har set en del af kampene de sidste par dage, så er det nu tid til at forsøge med et spil på Rob Cross – Max Hopp.

Tyske Max Hopp er på hjemmebane i denne turnering, og opbakningen til ham fejler ikke noget, selvom stemningen i går – lørdag aften – var tam. Her slog Max Hopp den polske ørn Ratajski. Tyskeren var foran 5-2, men måtte ud i den afgørende runde for at tage sejren. 6-5 vandt han, og der var lidt for mange fejl i blandt pilene fra Hopp. Det var et wake-up call inden mødet med den forsvarende verdensmester Rob Cross. Men når jeg nu skriver forsvarende verdensmester, så er det ikke den samme Rob Cross, som besejrede verdenseliten i juledagene for en del måneder tilbage. I går slog han den unge Jeffrey de Zwaan med 6-4, og der spillede hollænderne ikke engang særlig godt. Cross spillede med ca. 95 i snit og havde 40 procent på doublerne. Det er sådan set ikke så ringe, men han er langt fra den samme som under VM, og derfor kan jeg godt lide at gå lidt imod ham, når chancen byder sig. Og det gør den her. Han er relativ stor favorit, men 2.20 på minimum 10 legs er for meget. Vi spiller først til seks legs.

Max Hopp spillede med 90 i snit i går og var 35 procent på doublerne. Det er øjensynligt lidt dårligere end Cross på tal. Her måler vi dog kun på én kamp. Og hvis vi endelig vi gør det, så ligner det også 6-4 til Cross, synes jeg. Men jeg mener, at chancen for minimum ti legs bliver styrket af et par yderligere elementer. Vi kan ikke måle på det andet alene.

Rob Cross spiller ikke som en verdensmester. Han besidder ikke samme kynisme. Ikke samme drabelige nedspil. Han skræmmer ikke modstanderne på samme måde som tidligere. Senest de mødtes – tilbage i april – vandt Hopp i øvrigt med 7-6 over Cross. Og Hopp er på hjemmebane hernede. Kampen er tættere end oddsene angiver. Jeg så Cross’ kamp i går, og hans nedspil var ordinært. Og når Cross er på det niveau, så skal vi prøve et skud på en lang kamp med en motiveret Hopp på hjemmebane.