Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 28. september, 2013 0:00
Kamp: Real Madrid v Atl Madrid
Spiltype: Over/Under 3.5 Goals
Udfald: Under 3.5 Goals
Odds: 1.72
Status: Vundet
Real Madrid – Atletico Madrid: Under 3,5 mål til odds 1,72 hos Betfair af Tristan
Spanien, Primera Division, 7. spillerunde. Spilles lørdag d. 28/09 kl. 22.00.
Kan følges på 6’eren fra kl. 21.55.
Et meget spændende derby vises lørdag aften på 6’eren, når Real tager imod Atletico i det store Madrid opgør. Der er en del lokale opgør i Madrid, men ikke andre kan måle sig med Real vs Atletico. Der har været år, hvor Atletico har været til grin i madrilenernes øjne, men sådan er det ikke længere. Diego Simeone tiltrådte sidst i 2011 og efter en hård start har han virkeligt fået sat skik på dette hold. Man spiller god og underholdende bold når der er råd til det, specielt på hjemmebane, mens man på udebane gerne stiller sig til tåls med mindre prangende spil, så længe de 3 point kommer i hus.
En sådan udekamp spilles netop denne lørdag. Jeg forventer, at Atletico har samme tilgang til kampen som de havde til Super Cup kampene mod Barcelona, der som bekendt endte 1-1 i Madrid og 0-0 i Barcelona. Helt uden mål tror jeg ikke denne kamp ender, men jeg kan sagtens forestille mig en tæt affære med høj intensitet, masser af afbrud i spillet, og sikkert utallige gule og evt. røde kort. Oprindeligt havde jeg også kig på et spil på om der kom rødt kort i kampen, men det er ikke noget jeg normalt spiller på og da slet ikke foreslår til andre.
Der er flere MEN op til opgøret. Real Madrid har en kamp i aften, onsdag, på udebane hos Elche. Det er ikke en kamp, der burde skabe de store problemer for Real, men vi har set mange besværlige udekampe for kongeklubben de seneste år. Deruodver blev nyindkøbte Bale skadet under opvarmningen til søndagens kamp og han er tvivlsom både til aftenens og til lørdagens kamp. Tjek evt. om Bale får/fik spilletid i Elche kampen, men han bliver efter sigende klar til lørdagens kamp. Udover Bale har man også afbud fra Alonso og Marcelo, der begge definitivt er ude med skader. Atletico er også ramt idet Adrian er ude mens Mario Suarez er tvivlsom, men næppe klar til lørdag.
Kigger man på holdenes over/under spil for linjen, har Real 3 over og 2 under, mens Atletico har 3 af hver. Problemet er bare, at dette ikke er noget helt almindeligt opgør. Kigger man på indbyrdes opgør siden Simeone tiltrådte for små 2 år siden, har man spillet 4 opgør. 3 i Primera og 1 i Copa del Rey. Det første endte med en 4-1 sejr til Real og siden har det været henholdsvis 2, 3 og 2 mål. CdR opgøret endte 1-1, hvorefter Atletico sejrede i den forlængede spilletid. Med andre ord giver det et helt andet billede end holdenes kampe mod de øvrige hold i ligaen, Barcelona undtaget. Også her tegner der sig nemlig et tydeligt billede af “målfattige” (altså efter spansk målestok) kampe. Atletico har spillet 4 af 5 kampe mod Barca under linien siden Simeone’s tiltræden, mens Real har spillet 5 af 9 kampe under linien i samme tidsrum.
Ja, ingen af holdene skal møde Barcelona, men det viser et billede af, at når man møder hård modstand, bliver der taget extra seriøst fat om de defensive dyder. Det kunne jeg egentlig også godt forestille mig vil ske lørdag aften. Begge hold kommer til kamp ubesejrede i denne sæson (Real Madrid mangler som sagt at spille onsdag aften) og specielt Atletico vil sikkert gerne sælge denne kamp for en kedelig 0-0.
Personligt håber jeg lidt, at Diego Costa og Pepe skal spille over for hinanden. Det kan kun betyde EN ting… KRIG! Og vel sagtens et par gule kort. Andre ting at nævne var Benzema’s afsindigt lave niveau senest mod Getafe, hvor han knap nok kunne ramme målet på 1 meters afstand. Viser han samme niveau lørdag nægter jeg at tro han får scoret. Ronaldo var heller ikke overbevisende senest, men hans niveau tvivler jeg dog ikke på. Det største problem for spillet lader faktisk til at være de to holds defensiv. Både Real (søndag) og Atletico (tirsdag) tillod urimeligt mange chancer mod relativt dårlig modstand på egen bane. Nu kommer de begge op mod klassemodstand, så man kan frygte for spillet af den grund. Jeg forventer dog at man, som altid i disse opgør, gør ekstra meget ud af defensiven.
Et sidste MEN til kampen skal selvfølgelig være, at kommer der et tidligt mål, kan kampen gå mål amok og ende langt over linien. Det har bare ikke været tendensen de senere år, specielt efter Diego Simeone’s tiltræden.
For spillet:
Det er et lokalopgør.
Atletico vil næppe gøre mere end højest nødvendigt, specielt frem ad banen.
Real mangler muligvis stadig Bale, hvilket vil efterlade dem med en ringe (specielt senest) Benzema.
Imod spillet:
Begge hold har normalt gode offensiver.
Begge hold tillod senest store chancer mod relativt svag modstand.
Alonso er stadig ude, hvilket efterlader mindre effektivitet i Real’s defensiv.
Real Madrid (Hjemme 3-0-0 med 9-3 i Primera, 3-2 i over/under totalt)
Fravær: Xabi Alonso og Marcelo er ude med skader, mens Gareth Bale er tvivlsom, men muligvis klar lørdag.
Atletico Madrid (Ude 3-0-0 med 7-2 i Primera, 3-3 i over/under totalt)
Fravær: Adrian er skadet mens Mario Suarez er tvivlsom men næppe klar til lørdag.
Kort fortalt:
Til oddset er dette et fint lille spil. Linien 3,5 mål er relativt høj ift. det er et lokal opgør mellem 2 ubesejrede klubber. Jeg giver det 62% og dermed er der fin værdi i spillet.
Sandsynlighed: 62%.
Value ved 1,72: 104,40. Spilbar ned til 1,64 før kommission og 1,61 efter.
Send som sædvanligt ikke hele rullen afsted.
God kamp og happy betting.
Tristan