Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Dato: 31. januar, 2016 20:30
Kamp: Real Madrid-Espanyol
Spiltype: Udehold over/under mål
Udfald: Udehold under 0.5 mål? JA
Odds: 1.80
Spilbar ned til: 1.72
Status: Vundet

Der er lagt op til endnu en storsejr på Bernabeu i aften, hvor Real Madrid tager imod Espanyol. Med 5,4 mål i snit i de seneste 5 hjemmekampe i ligaen er det ikke overraskende, at mange rundt omkring spiller Real til at slå forskellige handicaps.

De odds er dog faldet lige lovlig meget, så her har vi fat i et spil, der stadig holder værdi, nemlig at Espanyol er uden mål på tavlen, når slutfløjtet lyder. Offensivt er der store afsavn hos gæsterne i form af Gerard Moreno og lejesvendene fra netop Real, Marco Asensio og Burgui, som er låst i dette opgør.

Det er noteret, at Real har indkasseret mål på eget græs i nylige ligakampe mod Rayo, Real Sociedad og Sporting Gijon, men det må forventes, at Espanyol får så lidt boldbesiddelse omkring Reals felt, at procenterne er på vores side. En del tyder på, at den unge senegalesiske forward, Mamadou Sylla, får chancen som forreste mand for Espanyol, og det vil i så fald være hans første deltagelse i en startopstilling i denne sæson.

Hos Real er Bale stadig ude, men Sergio Ramos forventes tilbage til at styrke defensiven, og Varane erstatter Pepe i den anden halvdel af midterforsvaret ifølge spanske medier. Desuden tyder alt på, at Dani Carvajal afløser Danilo på højrebacken.

Selv om Espanyol intet har at tabe, så ligner det en aften op ad en seriøs bakke søndag aften i hovedstaden. Jeg ser Keilor Navas & Co. holde buret rent mindst 6 gange ud af 10 i dette matcup-up, og så skal værdien være fin.