Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 15. marts, 2018 21:05
Kamp: RB Salzburg - Borussia Dortmund
Spiltype: Asian handicap
Udfald: RB Salzburg (Asian 0)
Odds: 2.25
Spilbar ned til: 2.12
Status: No bet

Dortmund er det store hold her, og efter 2-1 i første opgør behøver det østrigske energidrik-mandskab ikke at vinde. Men baseret på, hvad jeg selv så af kampen i Dortmund sidste uge var den østrigske sejr helt fortjent. Tyskerne havde bolden mest, men Salzburg var klart farligst. Et klassisk billede, men ikke et, der passer på, at Red Bull skal være så store outsidere til dette returopgør. Markedet synes at mene, at Dortmunds indsats var under par, og blot de præsterer op til deres vanlige niveau skal de nok vinde.

Men selv om snakken om krise hos Borusserne efter min mening er overdrevet er der alligevel noget om snakken i den forstand, at Dortmund ikke spiller så godt som de plejer. Væk er den ellers så velkendte overfaldsfodbold, afløst af en mere kontrolleret stil. De internationale resultater har været under vanlig standard – de eneste to points i CL-gruppespillet lavede man imod APOEL – og man var i virkeligheden nok lidt heldige med at komme forbi Atalanta i den første EL-knockoutrunde. Dortmund har ikke holdt et eneste clean sheet i europacuppen i år hvilket står i kontrast til Salzburg, der vandt deres EL-gruppe sikkert med en samlet målscore på 7-1.

Europa League er en lavere hylde end Champions League hvor Dortmund nok føler sig mere hjemme, men her vil jeg i stedet tillade mig at indlæse en art sekundær motivation: For Dortmund skal næste sæsons europæiske billetter, og det vil sige CL, sikres via en plads i top fire i Bundesligaen hvor kampen for øjeblikket er ganske tæt og hvor Borusserne med et lidt svært restprogram, der bl.a. inkluderer udekampe imod Bayern München og Schalke ikke har råd til at smide ret mange points.

Helt anderledes stiller det sig for østrigerne, der er på sikker kurs mod mesterskabet og efter en dårlig 15/16-sæson (sammenfaldende med søsterholdet Leipzigs oprykning) også har fået den europæiske kampagne tilbage på sporet. OK, CL glippede også denne sæson, men så længe vi nøjes med at kigge på EL skal vi 15 kampe og 1½ år tilbage i tiden for at finde det sidste Red Bull-nederlag.

Red Bull roterede spillere i søndagens lidt overraskende 2-2 ude imod Mattersburg. Måske tegn på, at Europa League står højere på den østrigske prioritets-liste end på den tyske selv om Dortmund naturligvis vil spille deres chance og qva den imponerende forhistorie i europæisk bold også er berettigede favoritter. Den store svaghed ved vores bet er, at Salzburg kan nøjes med uafgjort. Dén mulighed dækker vi med en DNB-variant, men måske +0.25 til 1.93 hos SBObet for dem, der kan det er et bedre bet.

Dortmund har fortsat en håndfuld spillere ude med længerevarende skader men i forhold til kampen i sidste uge er der ingen væsentlige trupændringer hos de to hold.

Liga: Europa League
Spilbar ned til: 2.12