Udbyder: Tipico
Dato: 9. august, 2015 18:00
Kamp: Randers - Brøndby
Spiltype: 1X2
Udfald: Randers
Odds: 2.40
Status: Tabt
Nuvel, ingen af holdene spiller fantastisk i øjeblikket, men jeg vil mene, at der er langt større pres og problemer at finde hos Brøndby end hos Randers. Randers måtte lade livet til svenske Elfsborg i Euro League-kvalifikationen, hvor Brøndby stadig lever inden returkampen i Cypern. Kampen her spilles tre dage efter opgøret mod Omonia. En rejse der ikke bør ignoreres.
Thomas Frank har allerede beklaget sig over, at Brøndby har et hårdt program, hvor de især har manglet rutinerede kræfter som Daniel Agger og Thomas Kahlenberg i den forbindelse. Vi er dog tidligt på sæsonen, så det er op til den enkelte at vurdere, hvorvidt det er realiteten eller blot en dårlig undskyldning over manglende resultater.
Jeg tror ikke, der er omfattende træthed at finde i truppen på så tidligt et stadie af sæsonen, men det er hårdt at lande igen fra brændende varme i Cypern og så tage til Randers og spille. Det er en svær udebane, hvor Brøndby senest akkurat fik 1-1 på et mål af Durmisi i overtiden. Desuden har Brøndby kæmpet hårdt med at få spillet til at fungere, og jeg tillader mig at hæfte tvivl ved spillernes opbakning til Thomas Frank. Jeg var overrasket over at se, nogle af spillerne slå op i banen forleden dag. Det er ikke normalt.
Randers har været bedre kørende offensivt end Brøndby. De skaber en del chancer, og de har da også formået at score henholdsvis tre og to mål i deres første to Superligakampe. Bemærk også at de “kun” har spillet to kampe, hvor Brøndby har spillet tre. Ishak er desuden tilbage på træningsbanen, men i hvilken rolle er uvist.
Randers kom fint fra start i Superligaen med en 3-0-sejr over FC Nordsjælland, men senest led man et slemt nederlag, da AGF lavede en fornemt comeback med en flyvende Kim Aabech i førersædet. Brøndby er dog endnu hårdere ramt i Superligaen. Endnu en gang tabte de til Hobro, og det er nok ikke gået manges næser forbi, at Brøndby fortsat er uden point i Superligaen efter tre spillerunder og kun to scorede mål.
Daniel Agger (lægskade) er ikke med i den trup, der er rejst til Cypern, og det samme gælder Ronnie Schwartz (maveonde) og Christian Nørgaard (sygdom). Det lader til, de to sidste bliver klar til Randers-kampen, men Brøndby må fortsat undvære Agger og naturligvis Kahlenberg.
Randers har fået Mikael Ishak tilbage på træningsbanen, og det betyder, at det kun er Kasper Junker og Mads Agesen, der figurerer på skadeslisten. Begge døjer med lyskeskader.
Karantæner:
Mustafa Amini (Randers FC) og Kasper Fisker (Randers FC)
Spilbar ned til 2.15