Sportsgren: Amerikansk fodbold
Udbyder: Danske Spil
Dato: 15. november, 2015 19:00
Kamp: Philadelphia Eagles - Miami Dolphins
Spiltype: Ryan Tannehill løber over 5.5 yards
Udfald: Ryan Tannehill løber over 5.5 yards
Odds: 1.85
Status: Tabt

Miami skal have gang i løbespillet mod Philadelphia, og det kan komme til at involvere quarterback Ryan Tannehill.

Ryan Tannehill er en af de bedste quarterbacks i ligaen til at løbe med bolden. I sin tid i college hos Texas A/M spillede Tannehill wide receiver, så det er ikke uvant for ham at tage kuglen under armen, hvilket han har vist i sine tre første sæsoner i NFL med hhv. 13,2, 14,9 og senest 19,4 yards/kamp i rushing.

I denne sæson snitter han kun 5,8 yards/kamp, og generelt har offensive coordinator Bill Lazor ikke kaldt lige så mange løbespil med Ryan Tannehill. I flere kampe tror jeg, det især har skyldtes, at Miami enten er kommet bagud eller foran meget hurtigt. Nede med mange point skal angrebet igennem luften, og oppe med mange point er der ingen grund til at risikere quarterback’ens liv.

Philadelphia rangerer som nummer tre i pass defense og nummer fire i antallet af interceptions, og derfor tror jeg, vi får et Miami-angreb at se, som fra starten af vil forsøge sig med forskellige former for løbespil.

Først og fremmest kommer det til at involvere runningback Lamar Miller, som har gjort det godt siden fyringen af Joe Philbin. Rookie RB Jay Ajayi viste i sin første kamp i sidste spilleuge lovende takter, og wide receiver Jarvis Landry kan også forvente at få bolden i hænderne på enkelte løbespil.

Miami kører en del read option-spil, hvor quarterback’en selv har lov til at tage bolden og løbe med den, hvis han vurderer det som en bedre mulighed end at give den til running back’en. Kommer løbespillet til at fungere med især Lamar Miller, vil det give huller til Tannehill, som han før har vist at kunne udnytte. Det er også set før, at Lazor kalder designede quarterback-løb.

Tannehills rushing yards i otte kampe i denne sæson er 7, 17, -1, 4, 14, 3, -1, 3. Han har været få yards fra at komme over linjen flere gange, og med tanke på hans historiske markant bedre løberesultater og Miamis formodede gameplan er der ikke langt til 5,5 yards.

Philadelphias løbeforsvar er generelt godt – men i de to seneste kampe har holdet indkasseret 258 yards på 55 løb. Philadelphias gameplan vil formentlig være at tvinge Miami i luften ved at lukke ned for løbespillet, men det er også derfor, Bill Lazor skal være lidt ekstra kreativ for at få yards på jorden, og her kan han måske overraske sin mentor Chip Kelly ved at tage Tannehills ben mere i brug end hidtil i sæsonen.

Spilbar til: 1.75