Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 5. april, 2018 2:00
Kamp: New Orleans Pelicans - Memphis Grizzlies
Spiltype: Anthony Davis antal points
Udfald: Over 29,0
Odds: 1.85
Spilbar ned til: 1.80
Status: Tabt

Hjemme I Smoothie King Center tager NO Pelicans mod Memphis Grizzlies, der i denne sæson har været en af ligaens helt store skuffelser. De har ligaens næst dårligste record med blot 21 vundne kampe ud af 77 mulige. Med i ligningen skal det dog, at de har måtte undvære deres point guard Mike Conley for det meste af sæsonen. Grizzlies har ikke mere at spille for denne sæson, foruden en bedre chance i lottery draften. Helt omvendt er det for Pelicans – de har et slutspil at spille for, et slutspil som, de på ingen måde er sikre på at havne i endnu. Øjeblikkeligt ligger de på det slutspilsgivende ottende seed, men bliver i voldsom grad presset nede fra af især Denver, der har vundet de sidste tre kampe, senest i nat. De to hold har lige mange sejre, Pelicans har dog en kamp i banken.

Pelicans lå egentlig ret solidt for blot 10 dage siden, siden da er det blevet til fire nederlag i træk, hvilket har trukket dem med ned i det spændende ræs om de sidste slutspilspladser i Vest. Pelicans har derfor virkelig brug for at få vendt skuden, og hvilken bedre anledning til det, end hjemme mod svage Grizzlies.

Anthony Davis er Pelicans’ helt store stjerne. Jeg har i tidligere analyser på Pelicans været inde omkring, at Davis, på trods af hans status som en af ligaens bedste spillere, endnu ikke har vundet en slutspilskamp. Alle spillere er naturligvis opsatte på at komme i slutspillet, men især Davis må have en ekstra motivation til at vise, at han kan bære det her Pelicans mandskab ind i det forjættede land. Man kan også forestille sig, at muligheden for at få chancen for blot at vinde en slutspilskamp, sætter dybt i Davis.

For sæsonen snitter Davis 28,1 points, men vigtigt at notere sig er det, at siden Cousins, blev skadet tilbage i primo januar, er Davis ligaens mest scorende med 30,9 points pr. kamp (31,6 på hjemmebane). Intuitivt giver det også god mening, at Davis har taget over efter hans partner in crime har været væk. Hans produktion er også øget markant, ligeså er hans minutter på banen.
I de sidste fire kampe, som Pelicans har tabt, har Davis i snit lavet 25 points. Hvis vi tager de fire kampe inden den streak, snittede Davis 33 points – Pelicans vandt de fire kampe. Jovist det er en lille sample, men det giver alligevel en ret god indikation af, at Pelicans hænger deres hat på, at Davis pointswise ligger helt i top, ellers får de problemer. Den vigtigste ting at tage med fra de her statistikker er hans pointsnit mens Cousins har været ude, samplen her har nemlig været så stor, er det er fair at drage konklusioner ud fra denne.

Det begynder at spidse til for Pelicans. Med fire nederlag i træk, skal de tilbage på sporet, hvis de vil gøre sig forhåbninger om slutspil. For at det skal lykkedes for Pelicans, er Davis nødsaget til at spille en god kamp. Det forventer undertegnede, og ser fin værdi i over spillet på linjen her.
Unibet er eneste udbyder på spillet her, så det er muligt at finde en mere favorabel linje når andre bookies byder sig ind – i så fald er det med at komme afsted.